En person er torsdag morgen fundet død i vandet ved Kystvej i Nykøbing Falster.
Det bekræfter vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo Nyberg Riis over for Ekstra Bladet.
- Der er blevet fundet en død person i vandet, som formentlig er druknet, siger han.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 8.22, og den afdøde person er ikke endeligt identificeret.
- Vi arbejder på endeligt at identificere vedkommende, så familien kan underrettes, lyder det.
Ekstra Bladet følger sagen ...