Person kørt ned: Politiet jagter flugtbilist

Politiet var massivt til stede i Valby, hvor en person er blevet kørt ned torsdag aften

Politiet jagter torsdag en flugtbilist efter en personpåkørsel i Valby. Video/redigering: Kenneth Meyer/Martin Ekelund
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

København Politi efterforsker i øjeblikket et færdselsuheld i Valby, hvor en person blev kørt over torsdag aften i krydset mellem Lukretiavej og Valby Langgade. Den påkørte persons tilstand er ifølge politiet 'ikke kritisk'.

Politiet ledte efter gerningsmanden, der forsvandt fra stedet efter uheldet.

- Vi har en rimelig fornemmelse af, hvem der førte bilen, men der foregår en efterforskning, så jeg kan ikke sige mere lige nu, fortæller vagtchefen hos Københavns Politi.

Øjenvidner beretter, at politiet stoppede folk på gaden og ledte i lokale butikker og cafeer.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet flygtede gerningsmanden fra ulykkesstedet ved Lukretiavej og ned ad Valby Langgade og Toftegårds Alle, hvor han efterlod sin bil, og angiveligt fortsatte til fods.

I forbindelse med politiets arbejde på stedet var Valby Langgade i en periode afspærret, men midt på aftenen er afspærringen ophævet igen.

Gerningsmanden har efterladt sin bil og er flygtet til fods. Foto: Kenneth Meyer
Gerningsmanden har efterladt sin bil og er flygtet til fods. Foto: Kenneth Meyer
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+