Annonce:
Annonce:

PET nægter at vidne i gidselsagen: Det handler om 'statens sikkerhed'

Københavns Byret afskæres fra at høre PET´s og Udenrigsministeriets forklaringer i gidselsagen fra Somalia

Hør Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, kommentere sagen her
Annonce:
Følg Krimi

Både PET og Udenrigsministeriet bruger 'statens sikkerhed' som en undskyldning for, at de to myndigheder nægter at vidne i den retssag, som de to tidligere gidsler fra Somalia, Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, har anlagt mod Ekstra Bladet.

Samtidigt skjuler ejeren af gidsel-rederiet ShipCraft, den stenrige svensker John Arne Larsson, sig for Københavns Byret, der forgæves har forsøgt at forkynde en vidneindkaldelse for skibsrederen.

Han afviser at vidne med undskyldningen om, at han er på tre måneders ferie på ukendt sted. Men mangemillionæren, der efter planen skulle have været afhørt den 18. marts, risikerer også kun en mindre bøde for ikke at møde op i retten.

Annonce:

Ekstra Bladets advokat Carlo Siebert havde oprindeligt indkaldt PET-chef Finn Borch Andersen og daværende politikommissær i PET Esbern Stig Møller, der stod for gidselforhandlingerne, til at vidne om efterretningstjenestens rolle i den ekstremt langvarige gidseltagning, der højt usædvanligt først blev løst efter 838 dage.

Vidne: Hvis søfolkene var ansat hos Mærsk, var de kommet hurtigt hjem

Også departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, Udenrigsministeriet, blev indkaldt som vidne.

Men advokat Carlo Siebert har nu været nødt til at droppe vidnerne, fordi Kammeradvokaten, der er statens advokat, afviser, at PET-folkene og departementchefen kan afhøres som vidner.

Det begrundes med, at embedsmændene har tavshedspligt, og at retten efter retsplejelovens § 169 stk. 2 heller ikke kan tvinge dem til at vidne, selv hvis retten mener, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning.

Retten kan ikke tvinge vidnerne
Kammeradvokaten henviser nemlig til, at retten ikke kan tvinge embedsmændene til at vidne, når sagen handler om 'statens sikkerhed'.

Annonce:

Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen skriver i tre enslydende afslag, at PET-folkene og departementschefen 'ikke har samtykke' fra deres myndighed til at afgive vidneforklaring - og at Københavns Byret heller ikke kan pålægge dem at vidne, fordi sagen handler om 'statens sikkerhed'.

Eddy: Kampagne kostede os et halvt år mere i Somalia

Chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet, har efterlyst en uvildig undersøgelse af blandt andet myndighedernes og rederiets roller i den langvarige gidseltagning, og han håbede, at den civile sag i Københavns Byret ville blive 'en slags undersøgelse' med en dommer for bordenden.

Madsen: Det er pinligt
- Jeg synes det er ærgerligt at hverken PET eller Udenrigsministeriet vil hjælpe til at kaste lys over den ulykkelige gidselsag. Og jeg synes det er nærmest pinligt, at de dækker sig ind under, at der er tale om rigets sikkerhed, hvilket er helt hen i vejret. Denne sag er jo som bekendt blevet afsluttet for flere år siden. Men både PET og Udenrigsministeriet har vel så dårlig samvittighed over at de ikke hjalp Søren og Eddy hjem noget før, at de bruger alle kneb for at slippe for at stå til ansvar overfor offentligheden, siger han.

Annonce:

Gidsel: - Piraterne tvang mig til at spille døende

- Hverken byretten eller Ekstra Bladet har desværre nogen mulighed for at få Udenrigsministeriet og PET frem til vidneskranken, når de dækker sig ind under at der er tale om rigets sikkerhed. Og derfor vil vi ikke spilde rettens tid på at stadfæste det i retssalen, siger Poul Madsen.

Derimod har Poul Madsen ikke opgivet at få skibsreder John Arne Larsson til at vidne, selvom udsigterne er meget små: - Vi har ikke opgivet og det har byretten heller ikke, men han får kun en bøde for ikke at komme, hvis de finder ham, siger Poul Madsen.

Eddy og Sørens advokat: Rederiet gjorde ikke nok for at få dem løsladt

Retssagen, hvor Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn hver kræver en halv million kr. i erstatning af Ekstra Bladet, fordi gidslerne mener, at omtalen af deres ophold i Somalia har været krænkende for bl.a. deres privatliv, startede den 14. marts.

Annonce:

Retssagen fortsætter onsdag og torsdag med vidneforklaringer, og fredag skal de to advokater efter planen procedere sagen. Dommen ventes senere i april.

Søren og Eddy kræver en million kr. af Ekstra Bladet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: