Annonce:
Annonce:

PET tavs om mystisk indbrud

Hverken PET eller politiet ønsker at kaste lys over det indbrud, der før jul var hos den fængslede FE-chef, Lars Findsen

Finn Borch Andersen er chef for PET. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Finn Borch Andersen er chef for PET. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Politiets Efterretningstjeneste, der spiller en hovedrolle i hele sagskomplekset om lækage-sagen og Lars Findsen, ønsker ikke at kaste mere lys over det mystiske indbrud, der var hos FE-chefen før jul, mens han i al hemmelighed sad fængslet.

PET ønsker således ikke at kommentere sagen eller svare på, om indbruddet, der fandt sted i Findsens private hjem i weekenden 18. og 19. december, har forbindelse til lækage-sagen, hvor Lars Findsen og tre efterretningsfolk er sigtet for at videregive klassificerede oplysninger.

I stedet henviser PET til Østjyllands Politi.

'Det er Østjyllands Politi, der efterforsker sagen, så du må prøve at høre dem,' lyder det fra PETs presseafdeling.

Østjyllands Politi ønsker dog heller ikke at kommentere indbruddet.

Ingen kommentarer, lyder det.

Annonce:

Hemmelig fængsling
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev der søndag 19. december anmeldt et indbrud hos FE-chefen i hans villa nord for København.

På det tidspunkt havde Lars Findsen siddet fængslet i 11 dage - sigtet for at viderebringe klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesten.

At Findsen på dette tidspunkt var fængslet, var ikke offentligt kendt, og kun en snæver kreds af mennesker havde denne viden.

Artiklen fortsættes under billedet...

Indbrud via ulåst dør
Oplysningerne om indbruddet flugter med den oversigt over indbrud, som Nordsjællands Politi offentliggjorde den 20. december.

Her fremgår det, at der på den vej, hvor Lars Findsen bor, er registreret et indbrud med et gerningstidspunkt på mellem 18. december kl. 22.00 og 19. december kl. 14.25.

I resuméet beskriver politiet, at indbruddet muligvis skete 'via en ulåst dør i kælderen.'

Annonce:

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Nordsjællands Politi, men politiet vil ikke bekræfte, at der har fundet et indbrud sted på præcis den adresse.

Heller ikke Lars Findsens advokat, Lars Kjeldsen, ønsker at kommentere sagen.

Se hvordan spionchefens liv bag tremmer er her

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: