PET udleverede først drone-video i retten i stor våbensag

Retten i Horsens giver opsang til PET: Ryk ud med mere materiale, hvis I har noget

Chefen for PET er Finn Borch Andersen. Den hemmelige tjeneste har ikke forstået reglerne i retsplejeloven, siger en forsvarer i en sag om våbenhandel fredag i Retten i Horsens. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Chefen for PET er Finn Borch Andersen. Den hemmelige tjeneste har ikke forstået reglerne i retsplejeloven, siger en forsvarer i en sag om våbenhandel fredag i Retten i Horsens. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Retten i Horsens sender fredag en usædvanlig opfordring til Politiets Efterretningstjeneste. Hvis den hemmelige tjeneste ligger inde med flere informationer om en stor våbensag, skal den rykke ud med dem.

Kendelsen afsiges i en sag, hvor fire mænd og en kvinde med bopæl i Sverige er tiltalt. To af dem anklages for at have forsøgt at købe 83 pistoler, mens de tre beskyldes for have været kurérer.

Bag efterforskningen står blandt andet agenter fra den amerikanske politimyndighed Homeland Security og agenter fra PET.

En såkaldt kontrolleret leverance blev gennemført 9. november sidste år på rasteplads Ejer Bavnehøj Vest ved Skanderborg. Her stod forklædte PET-agenter klar i en sort kassevogn med 25 pistoler og ventede på en kurér. I kulissen var Politiets Aktionsstyrke, som er specialuddannede betjente i PET, klar til at slå til.

Men først torsdag udleverede PET en video- og en lydoptagelse fra begivenheden, efter at agenter var blevet afhørt som vidner. Videoen stammer fra en drone. Lyden blev optaget på agent 452 A's mobiltelefon.

- Det er meget kritisabelt, at det er blevet tilbageholdt, siger advokat Jan Schneider i en pause.

- Materialet er væsentligt for sagen og giver et langt mere objektivt billede end blot at høre agenternes forklaring om, hvad der skete, siger forsvareren.

I et brev forklarer PET sig med, at optagelserne skulle bruges til træning og evaluering. Formålet var et andet end efterforskning, og når det er tilfældet, kan PET tilbageholde oplysninger, lyder det.

- PET har ikke forstået retsplejeloven, siger advokat Jan Schneider.

I flere sager har domstolene slået fast, at forsvarerne skal have adgang til alt materiale, som kan have relevans - uanset om politiet har skaffet det med et andet formål.

En anden forsvarer, Michael Juul Eriksen, siger i retsmødet, at han er bekymret for, om der ligger mere hos PET.

- Jeg har en fornemmelse af, at der ligger væsentligt mere materiale i sagen, siger han.

På videoen ser man en hundefører fare frem mod en af de nu tiltalte, en serbisk mand på 38 år. Han jamrer højlydt. I en forseglet plastikpose havde han 25.500 euro med sig. Han vidste ikke, at han skulle hente våben, har han sagt.

Minutter inden anholdelsen var han i en bil kommet til rastepladsen i selskab med sin hustru og parrets barn på fire år. Hustruen er blandt de tiltalte.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?