Peter Madsen idømmes et år og ni måneders fængsel

Livstidsfangen Peter Madsen idømmes fængsel i et år og ni måneder for at flygte fra Herstedvester Fængsel

Se hele forløbet fra dagen, hvor Peter Madsen flygtede fra fængslet. Video: Anthon Unger, Kenneth Meyer, privatoptagelse/Foto: Bax Lindhardt, Kenneth Meyer/Grafik: Emma Svendsen/Redigering: Kristian Hansen
Følg Krimi

Drabsmanden Peter Madsen er tirsdag middag blevet idømt et år og ni måneders fængsel. Derudover skal han betale 19.000 i erstatning til en psykolog, der blev truet på livet.

- Efter min opfattelse er det ualmindeligt groft, det du har udsat andre mennesker for. Uanset hvad dine intentioner måtte være. Der har været tale om langvarig planlægning.

- Du misbrugte de privilegier, du havde, til at fremstille pistolattrap og bombebælte. Det er to helt uskyldige personer, der bliver inddraget i dit forsøg på at komme væk fra fængslet, lyder det fra dommeren i retten.

Peter Madsen har efterfølgende modtaget dommen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Madsen sad længe op ad et hegn i Albertslund med en bæltelignende genstand om maven - under skarp bevogtning. Det viste sig dog at være en attrap. Foto: Kenneth Meyer
Peter Madsen sad længe op ad et hegn i Albertslund med en bæltelignende genstand om maven - under skarp bevogtning. Det viste sig dog at være en attrap. Foto: Kenneth Meyer
 

I retten forklarede Madsen, at han allerede i marts 2019 besluttede sig for at planlægge en flugt, fordi forholdene for livstidsfanger var ringe. Samtidig havde politikerne ytret ønske om at stramme endnu mere op.

20. oktober lykkedes det så for Peter Madsen at slippe ud af Herstedvester Fængsel, hvor han afsonede sin straf for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Med en pistolattrap og en bombeattrap truede han først en fængselspsykolog og siden en fængselsbetjent, og på den måde blev han lukket ud i det fri.

Af forklaringen fra grundlovsforhøret fremgår det, at pistolen var en efterligning af en Beretta 92 kaliber 45-pistol, som var fremstillet af gipsmaterialet Ceramix.

Bombeattrappen var blandt andet lavet af hovedet af pensler, nogle ledninger og noget materiale, der kunne ligne sprængstof.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Madsen blev idømt lovens strengeste straf, livstid, for det kyniske og planlagte sexdrab på Kim Wall, i både by- og landsret. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Peter Madsen blev idømt lovens strengeste straf, livstid, for det kyniske og planlagte sexdrab på Kim Wall, i både by- og landsret. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ransagning hos Peter Madsens hustru

Mulig årsag til flugt: Tilbage i rampelyset

Fire andre udspekulerede fangeflugter

Truede sig ud
To fængselsbetjente fulgte dog efter ham, da han slap ud.

De kunne fortælle politiet, hvor flugtfangen befandt sig, og efter få minutter blev han pågrebet. Inden da havde han forsøgt at kapre en varebil ved at true føreren.

Anholdelsen skete på Nyvej, som ligger få hundrede meter fra fængslet. I første omgang lod politiet Madsen sidde på jorden, da man ikke var klar over, hvorvidt der var tale om en ægte bombe.

Peter Madsen er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Under et interview med Madsen sejlede de to i august 2017 ud i Madsens hjemmebyggede ubåd 'Nautilus'.

Madsen var besat af perverse fantasier om spidning af kvinder, og i ubåden dræbte han den 30-årige Kim Wall. Retspatologerne fandt efterfølgende bevis på, at kroppen var blevet spiddet.

Liget blev parteret og smidt i havet, og det tog flere måneder, før alle ligdele blev fundet og bjærget.

I den efterfølgende retssag blev Madsen dømt for at have begået et brutalt, planlagt og seksuelt motiveret drab på Kim Wall. Både by- og landsret udmålte straffen til fængsel på livstid.

Efter flugten er Peter Madsen nu blevet flyttet til det topsikre Storstrøms Fængsel i Nørre Alslev på Falster.

Peter Madsens hustru: Han har været mentalt ødelagt

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind