Pige fra 1. klasse alvorlig forbrændt: Her gik det galt

En pige fra 1. klasse er blevet alvorligt forbrændt, mens en elev fra 7. klasse og en lærer slap billigere. Nu oplyser kommunen, at ulykken skete ved en rygeovn

Tove Ditlevsens SKole blev fredag ramt af en ulykke. Foto: Linda Johansen
Tove Ditlevsens SKole blev fredag ramt af en ulykke. Foto: Linda Johansen
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En pige fra 1. klasse på Tove Ditlevsens Skole i Frederiksstadsgade er blevet alvorligt forbrændt efter en ulykke fredag klokken 12.52.

Det fortæller pressechefen i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, Anni Lundquist, til Ekstra Bladet.

Og nu kan pressechefen også løfte lidt af sløret for, hvad der skete på skolen fredag eftermiddag.

- De to elever og en lærer blev forbrændt i en ulykke med en rygeovn. Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, men jeg kan oplyse, at der er tale om to piger samt en kvindelig lærer, skriver Anni Lundquist i en mail til Ekstra Bladet.

Pressechefen har tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at pigen var 1. klasse er blevet alvorligt forbrændt, mens de to øvrige slipper billigt.

- På nuværende tidspunkt kan vi ikke oplyse mere om deres tilstand, men de er alle uden for livsfare, oplyser Anni Lundquist til Ekstra Bladet.

Alle pårørende er blevet underrettet.

Forsøg gik galt
Det var klokken 12.52, at et forsøg med rygeovnen i faget Natur og Teknik tilsyneladende gik galt. Skolen har i denne uge emneuge, og en del af undervisningen foregår udendørs.

Elever er blandet på kryds og tværs af årgange, og det var under et forsøg ved Tove Ditlevsens Skoles afdeling i Frederiksstadsgade, at det gik galt.

Region Hovedstaden sendte tre ambulancer og en lægeambulance til stedet. De ankom klokken 12.55. Og den tekniske ejendomsleder på skolen, Poul Poulsen, fortalte tidligere på eftermiddagen, at der var kaotiske tilstande efter ulykken.

- Forhåbentligt er det ikke så alvorligt, men jeg ved det ikke, sagde Poul Poulsen på det tidspunkt.

Alle blev kørt til behandling på hospitalet.

De elever, der overværede ulykken, er alle blevet tilbudt krisehjælp af folk fra Falck Healthcare.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+