Pige svært forbrændt: Politiet advarer mod dødsensfarligt vanvid

En teenager blev forleden svært forbrændt, da hun kravlede op på et tog og blev ramt af 25.000 volt

Det var køreledningerne over Spor 1 her på Rungsted Station, som pigen forleden kom i nærheden af og blev hårdt kvæstet. 
- Der er et magnetfelt omkring en køreledning og strøm er 'doven', så den tager altid den korteste vej til jorden. Der kan komme et 'overslag' eller en 'lysbue', så man bliver ramt af strømmen, selvom man ikke rører selve køreledningen. Det er ikke til at sige, om det er 25 centimeter, en meter eller en anden afstand, for det afhænger af flere faktorer, blandt andet luftfugtigheden, har Banedanmarks sektionschef for jernbanesikkerhed Thomas Gram Rasmussen forklaret til Ekstra Bladet. Foto: Jonus Olufsen.
Det var køreledningerne over Spor 1 her på Rungsted Station, som pigen forleden kom i nærheden af og blev hårdt kvæstet. - Der er et magnetfelt omkring en køreledning og strøm er 'doven', så den tager altid den korteste vej til jorden. Der kan komme et 'overslag' eller en 'lysbue', så man bliver ramt af strømmen, selvom man ikke rører selve køreledningen. Det er ikke til at sige, om det er 25 centimeter, en meter eller en anden afstand, for det afhænger af flere faktorer, blandt andet luftfugtigheden, har Banedanmarks sektionschef for jernbanesikkerhed Thomas Gram Rasmussen forklaret til Ekstra Bladet. Foto: Jonus Olufsen.
Følg Krimi

En 15-årig pige er indlagt på Rigshospitalet i København med alvorlige forbrændinger efter en forfærdelig selvforskyldt ulykke natten til tirsdag i denne uge.

Hun befandt sig sammen med nogle venner på Rungsted Kyst Station, da hun fandt anledning til at kravle op på et tog.

Det gik galt.

- Tirsdag kl. 0.54 får vi via 112 en anmeldelse om, at den unge pige var blevet meget forbrændt ved at have ramt en køreledning. Da vi nåede frem, var hun rigtig nok forbrændt og i chok, men ved bevidsthed og i stand til at oplyse os om, hvem hun er, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen.

Han forklarer, at en ambulance og akutlægebil kom til stedet og at Banedanmark blev bedt om afbryde strømmen, så redningsfolkene kunne arbejde risikofrit.

To drenge svært forbrændt
- Vi har endnu ikke afhørt hende. Det må vente. Nu handler det i første omgang at redde, hvad der reddes kan, siger Bruno Witting-Hansen.

Det er desværre langt fra første gang, unge får frygtelige brandskader efter at være kravlet op på tog.

Så sent som i maj i år blev to drenge ramt af strøm fra en køreledning på Vigerslev Godsvej mellem Valby og Hvidovre. Også de blev svært forbrændte.

De seneste år er talrige unge blevet dræbt eller hårdt kvæstet, når de har fået kørestrøm igennem sig. Tre døde på stedet.

- Vi advarer på det kraftigste mod disse tossestreger – det er et dødsensfarligt vanvid at nærme sig køreledninger, siger Bruno Witting-Hansen.

Det har han ret i. Man behøver ikke engang berøre ledningerne, der har en spænding på 25.000 volt vekselstrøm.

Lysbue
- Der er et magnetfelt omkring en køreledning og strøm er 'doven', så den tager altid den korteste vej til jorden. Der kan komme et 'overslag' eller en 'lysbue', så man bliver ramt af strømmen, selvom man ikke rører selve køreledningen. Det er ikke til at sige, om det er 25 centimeter, en meter eller en anden afstand, for det afhænger af flere faktorer, blandt andet luftfugtigheden, har Banedanmarks sektionschef for jernbanesikkerhed Thomas Gram Rasmussen forklaret til Ekstra Bladet.

- Varmen får vandet i kroppen til at koge, og vi har øjenvidneskildringer om, at personers tøj bryder i brand. Typisk falder man også de fem-seks meter ned fra toget og får skader i faldet og strømmen kan give øjeblikkeligt hjertestop, fortalte han.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.