Pilot sex-misbrugte 38 børn: Flyselskab betaler nu erstatning

Piloten Simon Wood blev afsløret tilbage i 2013 og dagen efter et af retsmøderne valgte han at tage sit eget liv ved at kaste sig ud foran et tog

Følg Krimi

Det britiske flyselskab British Airways har indvilget i at betale en større sum penge til 38 afrikanske børn, som en af selskabets piloter i årevis misbrugte seksuelt.

De seksuelle overgreb fandt sted, når den dengang 54-årige Simon Wood havde 'stop-over' i Afrika.

Daily Mail beretter, hvordan piloten - iført sin flotte uniform - lokkede børnene med legetøj fra British Airways og farvebøger. De mange og massive overgreb fandt sted på de fem-stjernede hoteller, som Simon Wood overnattede på.

Simon Wood blev afsløret tilbage i 2013 og dagen efter et af retsmøderne valgte han at tage sit eget liv ved at kaste sig ud foran et tog.

Lagde sag an
Men repræsentanter for de misbrugte børn lagde sag an mod flyselskabet. De mente, at British Airways ikke havde levet op til sit ansvar og beskyttet børnene mod den pædofile pilot.

Advokatselskabet Leigh Day anslår, at Simon Wood misbrugte de mange børn, der var i alderen fire til 18 år, i henholdsvis Kenya og Uganda. Overgrebene har angiveligt stået på i perioden 2001 til 2013.

Nichola Marshall fra advokatfirmaet siger til Daily Mail:

- I tre år har vi kæmpet for at disse unge piger skulle få en økonomisk kompensation. Deres barndom blev ødelagt på grund af Simon Wood's misbrug. Nu har British Airways indvilget i at give vores klienter en økonomisk kompensation.

Det betyder, at de kan færdiggøre deres uddannelser. Mange har fået alvorlige psykiske skader. Vore klienter vil ligeledes få råd til at få hjælp fra terapeuter, siger Nichola Marshall til Daily Mail.

Fandt børn på børnehjem
British Airways har betegnet beskyldningerne mod Simon Wood som chokerende og forfærdelige. Flyselskabet føler sig ikke juridisk ansvarlig for pilotens seksuelle misbrug af børnene. Men selskabet anerkender, at pilotens ofre har lidt som følge af ugerningerne.

Simon Wood kom i begyndelsen i kontakt med de mange børn på børnehjem for forældreløse børn og i slumkvartererne.

Daily Mail har ikke oplyst, hvor mange penge British Airways er gået med til at betale til sex-ofrene.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind