Annonce:
Annonce:

Politi ændrer sigtelse efter dødsfald

En 35-årig mand er nu sigtet for manddrab, efter at knivoffer afgik ved døden fem dage efter overfald

Annonce:
Følg Krimi

Bornholms Politi har fredag ændret sigtelsen mod en 35-årig mand fra drabsforsøg til manddrab.

Manden er sigtet for 20. september at have overfaldet 46-årige Heino Mortensen med en kniv. Heino Mortensen afgik fem dage senere ved døden.

- Sigtelsen er blevet ændret i dag til en sigtelse for manddrab, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Schou fra Bornholms Politi.

Offeret blev indlagt i kritisk tilstand på Bornholms Hospital, efter et blodigt opgør i en lejlighed på Fabriksvej i Rønne.

Det var lejlighedens 35-årige beboer, som et par dage efter blev anholdt. Han erkendte i retten, at det var ham, der havde stukket Heino Mortensen, men han har hævdet, at det var i selvforsvar.

- Efterforskningen har vist, at der har været en konflikt mellem de to, som har boet op og ned af hinanden. Hvad det nærmere handler om, kan vi ikke sige noget om endnu. Vi har ikke noget motiv, siger Henrik Schou.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at politiet efterforsker, om der muligvis kan have været to knive indblandet i episoden, og om både den sigtede og den dræbte kan have haft en kniv.

Foreløbig afventer politiet dog svar på kriminaltekniske undersøgelser, før man kan sige mere om den del af sagen.

Heino Mortensen blev fra Bornholms Hospital overført til Rigshospitalet i håbet om, at hans liv kunne reddes. Han afgik ved døden 25. september.

Da den 35-årige blev varetægtsfængslet, var Heino Mortensen fortsat i live. Sigtelsen lød derfor i første omgang på drabsforsøg. Men efter at den 46-årige mand er afgået ved døden, er sigtelsen nu blevet ændret.

Straffen for manddrab er i udgangspunktet 12 års fængsel. Strafferammen får fra fængsel i fem år indtil på livstid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: