Politi anholder 13 mænd for at skabe utryghed i Aarhus Vest

Torsdag aften modtog politiet flere henvendelser fra bekymrede beboere i Bispehaven. 13 unge mænd er anholdt

Følg Krimi

13 yngre mænd blev torsdag aften anholdt i Bispehaven i Aarhus-forstaden Hasle.

Det skete, efter at Østjyllands Politi havde modtaget flere anmeldelser fra borgere, som følte sig utrygge.

Det fortæller vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen natten til fredag.

- Der er flere beboere i området, der føler sig utrygge ved de her personers tilstedeværelse, siger han.

Politiet fik den første anmeldelse klokken 18.58.

Før var de venner: Iskold luft mellem LTF og Black Army

- Da vi kommer derud, foregår anholdelserne stille og roligt. Der er nogle af dem, der forsøger at stikke af, men det lykkedes ikke, siger vagtchefen.

Ifølge Peter Tholstrup-Jørgensen kan det ikke udelukkes, at de unge mænd har tilknytning til den verserende bandekonflikt i den vestlige del af Aarhus.

De anholdte bliver sigtet for at forstyrre den offentlige orden, men bliver alle løsladt igen inden for kort tid.

Igen natten til fredag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet.

Denne gang var der problemer på Hammershusvej i Aarhus, hvor den forurettede sad i sin bil, da ukendte gerningsmænd smadrede ruderne på bilen. Den forurettede blev ved samme lejlighed tildelt adskillige slag.

Her er Danmarks rocker- og bandeadvokater: Tjener 15.000 kroner om dagen

Vedkommende blev behandlet for sine skader på skadestuen.

Onsdag blev fem mænd med relation til bandekonflikten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger.

De er sigtet for grov vold efter en episode tirsdag aften ved Hasle Torv, hvor der blev kastet med flasker mod andre personer.

De fem mænd, der er i alderen fra 20 til 27 år, er en del af den samme bande. De nægter sig alle skyldige og har kæret kendelsen til landsretten.

Politiet har ikke ønsket at oplyse, hvilken bande mændene er en del af.

Frygter ikke straf: Berygtet bande på fremmarch

Onsdag var det nøjagtigt to måneder siden, at den ellers københavnske bande Loyal to Familia indledte sit forsøg at slå sig ned i Aarhus.

Siden da har Østjyllands Politi haft travlt. Ordensmagten har blandt andet været kaldt ud til slagsmål, knivstikkerier og skyderier.

Konflikten har betydet, at store dele af Aarhus Vest er omfattet af en visitationszone. Den varer foreløbig til 18. august.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.