Annonce:
Annonce:

Politi: Bandemedlem stak tilfældigt vidne under knivkrig

Københavns Politi har onsdag anholdt seks unge med tilknytning til Loyal to Familia, der er blevet sigtet for drabsforsøg

Den forbudte bande Loyal to Familia har igennem vinteren bekriget en gruppe unge fra Københavns Nordvestkvarter. Billedet er fra før, at det blev ulovligt at bære gruppens merchandise. Foto: Kenneth Meyer
Den forbudte bande Loyal to Familia har igennem vinteren bekriget en gruppe unge fra Københavns Nordvestkvarter. Billedet er fra før, at det blev ulovligt at bære gruppens merchandise. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Seks unge mænd er onsdag blevet anholdt i sagen om en 22-årig mand, der blev stukket med kniv i en Super Brugsen på Nørrebro 27. januar.

Det er sket i en koordineret aktion, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den 22-årige, som politiet mener var mål for angrebet var efter knivstikkeriet i livsfare, og de seks mænd er sigtet for drabsforsøg. Samtidig fremgår det, at et tilfældigt vidne også blev knivstukket under episoden. Derfor er en af de anholdte sigtet for dobbelt drabsforsøg.

Efter episoden kom det frem, at det tilfældige offer var en 23-årig mand.

Voldsparate gerningsmænd
Anholdelserne sker i forbindelse med efterforskningen af flere knivstikkerier, som efter politiets opfattelse er en del af et opgør mellem grupperinger fra Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter.

Annonce:

De anholdte er mellem 16 og 20 år, og fire af dem sidder i forvejen varetægtsfængslet for andre sager 'med relation til stridighederne mellem de to grupperinger', skriver politiet.

- Det er en meget grov sag, og det tyder på, at gerningsmændene er gået målrettet efter den 22-årige. Samtidig blev en helt tilfældig borger også alvorligt såret, og det siger noget om, hvor voldsparate de her gerningsmænd har været, udtaler vicepolitiinspektør hos Københavns Politi Knud Hvass i pressemeddelelsen.

Knivstikkeriet fandt sted på Nørrebrogade 27. januar. Foto: Kenneth Meyer
Knivstikkeriet fandt sted på Nørrebrogade 27. januar. Foto: Kenneth Meyer

Forbudt bande på spil
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er de to grupperinger, som politiet ikke ønsker at navngive, den forbudte bande Loyal to Familia - navnlig bandens unge medlemmer med tilknytning til Blågårds Plads på Nørrebro, der ligger i strid med en gruppe unge fra Nordvest. Ifølge avisens research er de fængslede unge i denne sag relaterede til LTF.

Knivstikkeriet i supermarkedet 27. januar var en del af en lang række knivangreb i området Nørrebro, Nordvest og Frederiksberg, der fandt sted, siden det første knivstikkeri 24. december på Dortheavej i København, hvor to unge mænd på 26 og 19 år overlevede efter at være ramt af flere knivstik.

To mænd fra Loyal to Familia er sigtet i sagen.

Annonce:

LTF og gruppen fra Nordvest skulle angiveligt være kommet i strid efter, at en narkotelefon blev stjålet. En telefon hvor, at kunder kontakter en pusher og som kan være tusindvis af kroner værd.

Et udpluk af vinterens voldsomme overfald

24. december 2022: En 16-årig og 19-årig mand overfaldes på Dortheavej i Nordvest. Begge ofre får alvorlige skader af de mange knivstik. Ifølge politiet har den 24-årige sigtede fra knivstikkeriet på Amager også deltaget i denne episode. En tredje person fra grupperingen varetægtsfængsles også for drabsforsøget.

26. december 2022: Først bliver en 19-årig ramt af kniv på Bangertsgade på Nørrebro. Få timer senere overfaldes endnu en 19-årig på Godthåbsvej på Frederiksberg. Ved sidste episode bliver to unge på 17 og 20 år varetægtsfængslet 16. februar. Ifølge politiet har de også tilknytning til LTF.

27. december 2022: På hjørnet af Griffenfeldsgade og Rantzausgade bliver to mænd på 20 og 21 år stikkes ned. Billeder viser blod inde i en 7-Eleven. Et tredje knivoffer møder samme aften op på hospitalet. Han vil kun oplyse til politiet, at han er stukket ’et sted på Nørrebro’.

2. januar 2023: To personer såres af stik med machetelignende knive på Åboulevard. Den ene bliver hugget i halsen, og den anden bliver ramt i maven. De to ofre har ifølge politiet ingen tilknytning til kriminelle grupperinger.

9. januar 2023: En 19-årig mand bliver stukket i venstre lår på Nørrebrogade omkring 14.18. Dagen efter bliver en 17-årig dreng varetægtsfængslet for knivoverfaldet.

27. januar 2023: To unge på 21 og 23 år mænd stikkes ned ved SuperBrugsen på Nørrebrogade. En 21-årig mand er alvorligt tilskadekommen. Politiets umiddelbare efterforskning viser, at gerningsmændene er gået direkte efter den 21-årige, mens den 23-årige snarere er et tilfældigt offer.

4. februar 2023: En 17-årig stikkes ned på Sigurdsgade på ydre Nørrebro. Politiet efterlyser to maskerede mænd.

6. februar 2023: To mænd er mål for et skyderi i Jægersborggade. En 21-årig mand bliver ramt i halsen og er i livsfare. Skudofferet har haft sin gang i Lundtoftegade på Nørrebro, hvor LTF har haft en central afdeling. Politiet melder hurtigt ud, at episoden kan være gengæld for den seneste tids knivstikkerier.

Københavns Politi oplyser, at de seks anholdte er blevet sigtet efter den såkaldte bandeparagraf, som kan udløse dobbeltstraf.

De anholdte vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Læs mere om banden her:

Loyal to Familia: Banden, der ikke vil dø

Rockerklubben Satudarah rykker ind på Amager med den prominente rocker Svend 'Svin' i spidsen. Hells Angels har ellers siddet tungt på øen i årtier. Hør mere i 'Afhørt' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: