Annonce:
Annonce:

Politi efter flere p-bøder til patruljevogne: - Det er en pengemaskine

Nordsjællands Politi har flere gange inden for det seneste år oplevet, at patruljevogne får tildelt p-bøder af parkeringsselskaber

P-bøder til politibiler er ikke et sjældent fænomen, oplyser Nordsjællands Politi. Privatfoto
P-bøder til politibiler er ikke et sjældent fænomen, oplyser Nordsjællands Politi. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

Nordsjællands Politi er træt af p-bøder til patruljevogne.

Søndagens episode i Helsingør, hvor en patruljevogn fik et girokort på 750 kroner for en ureglementeret parkering ved pizzeriaet Big Ben i Espergærde, får nu politikommissær på Station Nord i Helsingør, Bjarne Vestergaard Olsen, til at opfordre p-selskaberne til at udvise en smule mere konduite.

Det er Bjarne Vestergaard Olsen, som typisk får stukket de girokort i hånden, som betjente kommer hjem med, når en p-vagt har været tæt på forrudeviskeren i patruljevognen.

Annonce:

- Det er faktisk ikke så sjældent igen, at vi oplever, at patruljevogne får p-afgifter. Sidste år reddede en politibetjent sig to afgifter i løbet af 10 dage. I en anden sag har politiet igennem en retssag i Hillerød, før retten gav politiet medhold i, at selvfølgelig skulle vi ikke betale afgiften, siger Bjarne Vestergaard Olsen til Ekstra Bladet.

P-vagt gav politibetjente bøde

Politiet har en masse bøvl
Ifølge Bjarne Vestergaard Olsen er indtrykket hos politiet, at p-selskaberne bare skriver afgifter ud, selv om politiet er beskyttet af en særlig paragraf i færdselsloven, som faktisk giver politiet ret til at parkere i strid med parkeringsregler, når det sker i forbindelse med en politiforretning.

Vestergaard Olsen fortæller, at det næsten er utænkeligt, at en patruljevogn med blå blink på taget holder parkeret i strid med reglerne, medmindre der foregår en politiforretning.

Annonce:

- Man får det indtryk, at det bare er en pengemaskine. Og siden har politiet en masse bøvl med at få annulleret afgifterne. Afgiften fra Helsingør søndag har vi reageret på skriftligt, fordi det ikke lykkedes os at finde et telefonnummer til selskabet. Der går uforholdsmæssigt meget tid på den slags papirarbejde, og det er ikke hensigtsmæssigt, forklarer Bjarne Vestergaard Olsen.

Betjente var ikke inde for at hente pizza
Det er selskabet Dinparkering, som søndag stod for at udskrive p-afgiften til patruljevognen. Til Helsingør Dagblad har en medarbejder i selskabet fortalt, at p-vagten havde observeret politibilen i tre minutter, mens den holdt parkeret på pizzeriaets private parkeringsplads.

Bilen havde ikke aktiveret de blå blink på taget. P-vagten havde endda været inde på pizzeriaet for at tjekke, om betjentene havde været derinde for at hente pizzaer.

Men det var betjentene ikke.

Bjarne Vestergaard Olsen fortæller til Ekstra Bladet, at de to betjente var ude for at reagere på en uhensigtsmæssig parkering, hvor folk ikke kunne komme forbi.

Annonce:

- Bejtenene var inde i en opgang for at finde bilejeren. De måtte ringe på nogle steder, og i den periode har p-vagten altså stået og holdt øje med patruljebilen. Vi har naturligvis ikke de blå blink aktiveret, når vi ikke holder til gene eller ulempe, men på en p-plads, siger Bjarne Vestergaard Olsen.

P-selskaber arbejder for selskaber
Dinparkering har over for Helsingør Dagblad fortalt, at man nu vil annullere afgiften til politiet.

Ekstra Bladet har været i dialog med Dinparkering, som gør opmærksom på, at man ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Til gengæld fortæller direktør i p-selskabet Q-Park, Alex Pedersen, at han godt kan forstå politiets frustrationer.

- Hos os er det reglen, at udrykningskøretøjer ikke får tildelt afgift, når det er åbenlyst, at der er tale om udrykning. Men det er et dilemma. For vores opgave er jo at sikre, at de private virksomheder som eksempelvis pizzeriaerne ikke får misbrugt deres p-pladser. Det er det, vi får betaling for, og som vi sørger for ikke sker.

Annonce:

- Der kan være situationer, som jeg ikke kan komme med eksempler på lige nu, hvor jeg ville kunne forstå, at en p-vagt udskrev en afgift på en patruljevogn, siger Alex Pedersen, som også sidder i bestyrelsen for Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening.

Politi nægter at gå langt med arrestanter
Nordsjællands Politi har ikke tænkt sig at ændre på deres procedurer, når det gælder parkering.

- Der har været eksempler på, at patruljevogne har fået p-bøder for at holde ved Sundhedscentret i Hillerød. Men når vi kører med arrestanter, som skal til behandling, så kan vi altså ikke parkere så langt væk fra centret, at vi skal gå over længere afstande med en arrestant. Det kan og vil vi ikke gøre, siger Bjarne Vestergaard Olsen.

Her er Alex Pedersen enig.

- Jeg er sikker på, at selv om den lokale pizzeria-ejer ikke vil have, at folk parkerer på hans plads i tidsrummet mellem klokken 17 og 20, hvor han har allermest brug for, at det kun er hans kunder, der holder på pladsen, så vil han acceptere, at politi eller ambulance bruger pladsen, siger Alex Pedersen.

Annonce:

- Derfor er anbefalingen fra brancheforeningen også, at vore medlemmer ikke noterer patruljevogne. Men igen. Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vi siger til vore medarbejdere, at 'er du i tvivl, så lad være', erklærer Alex Pedersen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: