Københavns Politi efterlyser tre mænd, som de har offentliggjort overvågningsbilleder af.
Det skriver de på Twitter.
De tre mænd er mistænkt for at have begået gaderøveri af en mand på Nordre Fasanvej på Frederiksberg, som de havde fulgt efter ind i metroen.
De mistænkte skulle så have overfaldt manden med spark og salg, da han steg af på Fasanvej station, og efterfølgende have frarøvet ham sit Rolex-ur.
Efterfølgende løb de tilbage til metrostationen.
Røveriet skete søndag 9. oktober omkring klokken 05.40.
Sådan beskrives de
Den første mand beskrives som værende mellem 25-30 år, 165-175 cm høj, almindelig til spinkel af bygning og kort mørkt hår med høje tindinger.
Den anden mand beskrives som værende mellem 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, mørkt tæt hår og mørkt kraftigt fuldskæg.
Den tredje mand beskrives som værende mellem 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, kort mørkt hår friseret mod venstre side og med kortklippet fuldskæg.
De beder alle, som kan hjælpe dem med at identificere mændene, eller som har andre oplysninger i sagen, om at henvende sig til politiet på telefon 114.