Politi erkender fejl efter vold mod kvinde

En 35-årig kvinde prøvede flere gange at få polititilhold mod bekendt. Onsdag overfaldt han hende.

Følg Krimi

En 35-årig kvinde blev natten til onsdag efterladt med en hjernerystelse og tre knækkede tænder på sin adresse i Hjørring.

Hun blev overfaldt af en bekendt mand, som hun flere gange inden havde kontaktet Nordjyllands Politi omkring.

Nu medgiver politiet, at der er sket en fejl i håndteringen af kvindens henvendelser, skriver TV2 Nord.

- Vi erkender, at der har været en del henvendelser fra kvinden til vores servicecenter i forbindelse med den her sag.

- Henvendelser, der desværre er faldet ned mellem to stole og ikke er blevet hørt. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af. Vi tager normalt borgerhenvendelser meget seriøst, og sådan noget her må selvfølgelig ikke ske, siger politikommissær Søren Bach, daglig leder af Sagscenter og Politiekspedition Hjørring, til TV2 Nord.

Kvinden bad både om hjælp og om at få et polititilhold mod manden, der skulle have forfulgt hende og fremført flere trusler mod hende inden overfaldet.

Hun skulle angiveligt også have mødt op på politigården med flere beviser for mandens truende adfærd på sin computer. Alligevel blev hun afvist af politiet.

- Jeg har på nuværende tidspunkt ikke nogen forklaring på, hvordan det kan ske. Der er sket en fejl i vores procedure, som vi nu kigger på, for sådan noget her skal aldrig ske igen, siger Søren Bach til TV2 Nord.

Den formodede gerningsmand blev ifølge BT anholdt torsdag. Han er efterfølgende blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Natten til onsdag 31. august brød han angiveligt ind på kvindens adresse gennem hendes køkkendør, hvorefter han slog hende adskillige gange og truede hende på livet.

Det resulterede i, at kvinden fik en brækket næse, en hjernerystelse, tre flækkede tænder og flere blå mærker, skriver avisen.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.