Politi: Fire personer bag timelangt voldsorgie

Tre personer er sigtet for at have holdt 43-årig fanget og udsat ham for grov vold i timevis i Åbyhøj

Følg Krimi

Tre personer er torsdag anholdt og sigtet for i forening med en fjerde mand på fri fod at have holdt en 43-årig mand indespærret i flere timer, mens han blev udsat for rå vold, tirsdag.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Søgte hjælp i Danbolig
Politiet blev tilkaldt tirsdag eftermiddag af en medarbejder hos Danbolig i Åbyhøj, efter at en forslået mand kom ind ad butikkens bagindgang og bad om hjælp. Han fortalte, at han havde været fanget i en lejlighed i nærheden, hvor han var blevet udsat for vold, inden det lykkedes ham at undslippe sine bødler.

Den 43-årige blev efterfølgende behandlet på hospitalet, men hans skader var ikke livstruende.

Kort efter episoden oplyste politiet, at de arbejdede ud fra tesen om, at offeret og gerningsmændene kender hinanden.

Gerningsmand på fri fod
Torsdag er det så lykkedes at anholde de tre personer, der nu er sigtet i sagen. En 20-årig kvinde samt to mænd på 39 og 44 år. En 30-årig mand, der også mistænkes for at have deltaget i voldsorgiet, er stadig på fri fod.

Den ældste af de formodede gerningsmænd blev fremstillet ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag formiddag. De medsigtede blev løsladt efter endt afhøring.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind