Flere er blevet skudt og dræbt i storcenteret Field's på Amager, oplyser politiet på et pressemøde.
Der meldes ikke om, hvor mange dræbte eller sårede, der er tale om.
På nuværende tidspunkt har politiet ikke indikation på, at gerningsmanden skulle have handlet i forening med andre, og de kan ikke afvise, at der er tale om terror, fortæller chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på pressemødet.
Den formodede gerningsmand er en 22-årig etnisk dansker, fortæller han videre. Manden anholdte de tæt på Field's.
Politiet er samtidig i gang med arbejde flere steder i Danmark, lyder det. Folk, der har været i Field's under skyderiet, vil politiet gerne i kontakt med.
Artiklen fortsætter under billedet.