Annonce:
Annonce:

Politi i St. Louis anholder 13 efter frikendelse af betjent

Hundredvis af mennesker demonstrerer i St. Louis, efter en politibetjent er frikendt for drab på en sort mand

Annonce:
Følg Krimi

Politiet i St. Louis har anholdt 13 personer under demonstrationer, der brød ud i den amerikanske storby, efter at en hvid betjent fredag blev frikendt for drab på en sort mand i 2011.

Samtidig lyder det videre, at fire betjente har pådraget sig mindre skader under optøjerne.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Talskvinde for politiet i St. Louis Schron Jackson fortæller, at hun ikke er klar over, om der også er demonstranter, som er kommet til skade.

Både politichef Lawrence O'Toole og St. Louis' borgmester, Lyda Krewson, siger, at de er stolte af politiet for at vise tilbageholdenhed.

Fredag aften lokal tid demonstrerer flere end 600 mennesker i gaderne i St. Louis for at vise deres utilfredshed med frikendelsen af den tidligere politibetjent 36-årige Jason Stockley.

- Ingen retfærdighed, ingen fred, råber demonstranterne.

Annonce:

Stockley, som var sigtet for drab på 24-årige Anthony Lamar Smith, har hævdet, at Smith havde en pistol, og at betjenten derfor følte sig truet og skød.

Stockley har fortalt, at Anthony Lamar Smith flygtede i sin bil, da Stockley og hans partner ville anholde ham for narkokriminalitet.

De to betjente satte efter Smith, som blev skudt fem gange i sin bil.

Anklagemyndigheden mener derimod, at Stockley plantede en pistol i Smiths bil efter drabet.

Dommer Timothy Wilson mente imidlertid ikke, at anklagemyndigheden havde fremlagt klare beviser for, at Stockley havde begået drab, eller for at han ikke havde handlet i nødværge. Stockley blev dermed frikendt.

Jason Stockleys advokat, Neil Bruntrager, siger efter fredagens afgørelse, at hans klient er lettet og nu vil forsøge at genopbygge sit liv.

- Det har været en lang vej for ham, siger Bruntrager ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: