Politi i USA jagter mand mistænkt for drab på Facebook

Eftersøgt mand hævder at have begået adskillige drab påskedag i den amerikanske by Cleveland

37-årige Steve Stephens jages nu for drabet på den ældre mand
Følg Krimi

OPDATERET: Facebook afviser, at drabet blev sendt live, som det tidligt mandag kom frem. Men det blev filmet og lagt ud på det sociale netværk, før det blev fjernet efter nogle timer.

En mand, der mistænkes for at have skudt og dræbt en person, filmet ugerningen og lagt den på Facebook, bliver eftersøgt af politiet i den amerikanske by Cleveland i delstaten Ohio.

Manden gik senere live på Facebook, hvor han truede med at dræbe flere. Her forklarer han også, at drabet skete på grund af en strid, han har med sin kæreste og sin mor:

- Hun (kæresten, red.) er grunden til, at jeg laver denne video.

- Hun er grunden til, at det her sker i dag. Jeg har ikke andre valg, kan man høre manden sige.

Først fjernet efter flere timer
Den mistænkte mand er identificeret som den 37-årige Steve Stephens.

I videoen, hvor drabet sker, træder han ud af sin bil, hvorefter han på fortovet går en ældre mand i møde, som han skyder. Ifølge politiet bliver offeret udvalgt helt tilfældigt.

Videoen var online i flere timer, inden Facebook fik lukket den ned.

Stephens praler ligeledes live på Facebook med, at han påskedag har dræbt flere end 12 personer. De øvrige drab er dog ikke bekræftet, understreger politiet:

- Vi har tjekket adskillige steder, som enten var (nævnt, red.) i selve opslaget på Facebook eller fra informationer, vi har modtaget, siger Calvin Williams, øverste chef for politiet i Cleveland, til tv-stationen Cleveland 19 News.

Stadig på fri fod
Indtil videre er der ikke fundet andre ofre knyttet til den mistænkte mand, tilføjer politichefen.

Steve Stephens er angiveligt flygtet i en personbil og anses som farlig og bevæbnet.

Drabsofferet er identificeret som den 74-årige Robert Godwin Sr.


Her udtaler drabsofferets familie sig.


Politiets pressemøde om sagen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+