Politi jager voldelig hunde-lufter: Efterlyser vidner

Politiet udsender signalement af de formodede gerningsmænd og efterlyser vidner til det grove overfald

Overfaldet fandt sted i Havnegade i Esbjerg, tæt på Vandtårnet. Foto: Google Maps
Overfaldet fandt sted i Havnegade i Esbjerg, tæt på Vandtårnet. Foto: Google Maps
Følg Krimi

Syd og Sønderjyllands Politi står fortsat uden afgørende spor af en hunde-lufter og to kvinder, som søndag aften var involveret i et særdeles voldeligt overfald på en 46-årig mand.

Den 46-årige blev overfaldet omkring klokken 23.35 i Havnegade nær Vandtårnet i Esbjerg.

Den 46-årige kom i diskussion med hunde-lufteren, som ikke havde sin sorte labrador i snor.

- Som jeg forstår det, så påtalte manden, at hunden ikke var i snor, siger kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel fra Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

På et tidspunkt greb hundelufteren en brosten og kylede den i hovedet på den 46-årige mand.

Også slået med stenen
Manden fik herefter endnu et slag i hovedet med brostenen, inden hunde-lufteren og de to kvinder forsvandt fra stedet.

- Jeg har ikke umiddelbart oplysninger om i hvilken retning de løb, siger Mads Dollerup-Scheibel.

Den 46-årige mand blev hårdt kvæstet og er indlagt med kraftige læsioner i hovedet.

Politiet har udsendt følgende signalementer:

A. Signalement af gerningsmand

- 20-25 år

- Dansk af udseende

- Almindelig af bygning

- Kort, lyst hår

- Var iført en sort jakke og sorte bukser

 

B. Signalement af kvinde

- 15-20 år

- Dansk af udseende

- Almindelig af bygning

- Lyst, mellemlangt hår

- Var iført en mørk jakke og mørke bukser

- Bar en sort Nike-rygsæk

 

C. signalement af kvinde

- 15-20 år

- Dansk af udseende

- Almindelig af bygning

- Brunt, mellemlangt hår

- Var iført en lysebrun jakke, mørke bukser og et tørklæde om halsen

- Medbragte en taske

 

Borgere kan kontakte politiet på 114.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?