Opdateret klokken 19.29: Redningsindsatsen ved Mosede Fort er afsluttet. Ingen personer fundet i vandet, oplyser politiet på Twitter.
Torsdag aften er politiet til stede ved Mosede Fort i Greve.
Det sker, efter politiet har modtaget en anmeldelse om en livløs person i vandet.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter vagtchef Lasse Jensen, at man er til stede ved det kulturhistoriske museum tæt på kysten.
- Men vi er lige landet dernede, og vi har Ikke fundet nogen endnu. Vi undersøger stedet, siger han til Ekstra Bladet.
Ifølge en fotograf i området skulle politiet også blive assisteret af to helikoptere, som svæver i luften over stedet.
Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen kl. 18.14.
Lyt til Ekstra Bladets nye podcast om drabet på Maria From Jakobsen, der forsvandt for et år siden, her eller i din fortrukne podcast-app (ny episode hver tirsdag):