Politi løslader mistænkt: Sexstalker fortsat på fri fod

Københavns Politi har løsladt den 43-årige mand, man siden søndag har haft anholdt i sagen om en række blufærdighedskrænkelser på Nørrebro og Østerbro

Den 43-årige mand, der søndag blev anholdt er nu løsladt. Man leder derfor fortsat efter gerningsmanden (Foto: Politiet)
Den 43-årige mand, der søndag blev anholdt er nu løsladt. Man leder derfor fortsat efter gerningsmanden (Foto: Politiet)

Københavns Politi har fortsat ikke anholdt den mand, der den seneste tid har overfaldet en række kvinder på Østerbro og Nørrebro.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Jens Møller, til Ekstra Bladet.

- Vi har haft flere af de forurettede kvinder inde for at kigge fotomapper igennem. I mapperne har der været billeder af den 43-årige anholdte samt andre mænd. Kvinderne har ikke været i stand til at genkende ham, hvorfor vi ikke har grundlag for at holde ham fængslet, fortæller Jens Møller.

Sådan fandt politiet frem til sexstalker

Dermed jagter politiet fortsat gerningsmanden, som man i sidste uger advarede kvinder i området omkring Nørrebro, Nordvest og dele af Østerbro imod.

På trods af at politiet nu har løsladt den 43-årige mand, er man langt fra på bar bund.

- Vi har stadigvæk en masse henvendelser fra kvinder vi stadig sidder og arbejder på. Vi har billed- og videomateriale af en formodet gerningsmand, som vi offentliggør senere på dagen. Vi håber det vil kaste nogle henvendelser af sig, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Fulgte efter dem
Sexkrænkeren har ifølge Københavns Politi fulgt efter kvinderne i skjul om natten mellem klokken 02.00-06.00 og har som regel været på cykel.

I flere tilfælde har gerningsmanden taget kontakt til kvinderne på åben gade, mens han ved alle de andre kvinder har fulgt efter dem hen til deres dør eller helt med ind i deres lejlighed.

Politiet har anholdt formodet sexstalker

- Han beføler dem uden på tøjet og kysser dem. Han er meget insisterende på at kysse og tungekysse dem, forklarede vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen sidste fredag til Ekstra Bladet.

Overgrebene er hovedsageligt foregået i området omkring Frederikssundsvej og Nørrebrogade, samt to tilfælde i Østerbro-kvarteret omkring Nørre Alle, Jagtvej og Lyngbyvej.

Advarsel til unge kvinder
På grund af de mange overfald opfordrede politiet kvinder i området til at være ekstra opmærksomme og tænke sig godt om, når de skal hjem og natten.

En opfordring der efter politiet har løsladt den indtil igår formodede gerningsmand fortsat gælder.

Ustoppelig sexkrænker: Flere kvinder udsat for overgreb i nat

Gerningsmanden beskrives som mellemøstlig af udseende, mellem 25-35 år gammel, 175-185 centimeter høj, almindelig af bygning, meget kort sort hår, mulige skægstubbe eller kort trimmet skæg. I flere tilfælde var han iført en grå eller grøn hættetrøje eller jakke og sorte løse bukser.

Han taler dansk med accent og engelsk.

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet, skal man ringe 114.