Politi magtesløst overfor 15-årig tyv: - Jeg er ligeglad, I kan ikke gøre mig noget

En familie i Søborg blev bestjålet af den samme tyv to dage i træk - andre i nabolaget har også haft besøg af tyven, men politiet kan intet stille op

En 15-årig dreng er ligeglad med, at politiet gentagne gange har taget ham for tyveri. Han bliver løsladt hver gang. Foto: Louise P. (privatfoto).
En 15-årig dreng er ligeglad med, at politiet gentagne gange har taget ham for tyveri. Han bliver løsladt hver gang. Foto: Louise P. (privatfoto).
Følg Krimi

En 15-årig dreng fra asylcentret i Gribskov har gentagne gange begået indbrud i det nordsjællandske, men selvom politiet har fanget ham adskillige gange, så kan de ikke forhindre drengen i at gøre det igen.

I weekenden stjal han fra den samme familie i Søborg både fredag og lørdag.

Ved 14-tiden satte Louise Petersen sin datter af ved deres hjem, mens hun selv kørte på tankstationen for at tanke sin bil. Der ventede dog datteren noget af en ubehagelig overraskelse, da den 10-årige pige trådte ind af døren.

- Da min datter kommer ind i vores lejlighed, så står han (tyven, red.) derinde, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 15-årige tyv havde åbenbart været sulten, for da Louise Petersen efterfølgende kom hjem til sin datter, stod der brød, smør og en pølse fremme i køkkenet, som datteren ikke kendte noget til.

Datteren havde trods sin unge alder fået smidt tyven ud af huset ved at sige 'NO' til alt, hvad drengen havde sagt, hvorefter han roligt gik sin vej.

Familien opdagede bagefter, at han havde taget noget tøj, mobiltelefoner og nogle småting. Senere på dagen så de drengen ved den lokale togstation, hvor Louise konfronterede ham og ringede til politiet.

- Jeg spurgte ham, om jeg måtte tage billeder af ham, og det havde han ikke noget imod, fortæller hun.

Hun tilføjer, at tyven ikke havde spor imod at blive taget på fersk gerning, og det rørte ham ikke, at han snart ville blive afhentet af politiet.

- 'Jeg er ligeglad, I kan ikke gøre mig noget', sagde han til mig.

Politiet løslader ham gang på gang
Drengen havde fuldstændig ret. Da politiet ankom, genkendte de ham, da de har haft fat i ham flere gange tidligere, men politiet havde ikke mulighed for at varetægtsfængsle ham.

- Han blev taget med på stationen, og der blev han sigtet, afhørt og løsladt, fortæller pressechef i Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.

Dagen efter var den gal igen. Da Louise Petersen kom hjem ved 17-tiden, så hun den samme dreng hive i hoveddøren og kigge ind ad vinduerne i hendes hjem. Han havde denne gang gennemrodet deres værksted, hvor han havde taget nogle gamle mobiltelefoner, ladere og nogle flasker spiritus.

- Jeg kørte efter ham i bil anden gang, hvor han cyklede, men jeg behøvede ikke at jagte ham, for han har ikke noget imod at blive fanget, fortæller Louise Petersen.

 

Endnu en gang kom politiet til, og det samme scenarium udspillede sig. Drengen blev taget med til stationen, men blev senere løsladt.

- Kravene for at varetægtsfængsle ham er slet ikke opfyldt. Det er almindeligt tyveri, som normalt vil give en bøde. Derfor skal vi løslade ham, og så kan vi ikke gøre mere, siger Henrik Suhr.

- Der skal mere til at få varetægtsfængslet en, der er mellem 15-18 år, end der skal med voksne, og de skal have gjort noget mere alvorligt, tilføjer han.

'Vi er skræmte for livet'
Louise og hendes familie er ikke de eneste, der har oplevet, at den 15-årige dreng har stjålet fra dem. Keld Heller, som bor i nabolaget, har en søn, som også mistede et kært eje til den 15-årige dreng.

- Han havde taget min søns cykel, men vi har fået den tilbage. Det største problem er, at vi nu har en dreng, som er skræmt for livet, siger Keld Heller.

Louise Petersen trøster sig med, at tyven på intet tidspunkt har vist tegn på voldelig adfærd, men det ændrer ikke på, at episoden også har mærket hendes datter.

- Mine børn er angst for at være derhjemme, og det er væmmeligt. Vores liv er vendt på hovedet nu, siger hun.

Tilbage til Sverige
Hos Røde Kors, som har ansvaret for Asylcenter Gribskov, er de kede af episoden, men de understreger, at der er tale om dreng, som har haft det svært.

- Vi er på alle måder kede af det grænseoverskridende og ubehagelige forløb, familien i Søborg har oplevet, og vi forstår godt familiens reaktion, siger funktionsleder på Center Gribskov, Henrik Askholt.

- Der er tale om en psykisk skrøbelig og meget forvirret 15-årig dreng, der ikke længere bor på Center Gribskov. Han er påvirket af flugten og de oplevelser, han bærer med sig. Udlændingestyrelsen har besluttet (som den faste procedure foreskriver), at han skal flytte videre til et opholdscenter, og den beslutning har han ikke kunnet kapere, skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Den 15-årig dreng er asylansøger i Sverige. Han skulle angiveligt have taget toget, hvor han glemte at stige af i Malmø, og endte i Danmark.

Han afventer nu at blive sendt tilbage til Sverige, hvor han har en forældre-repræsentat, som Røde Kors har været i kontakt med.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.