Politi: Mand filmede døende ven

Svensker fængslet i 17 dage for at efterlade mand med vejrtrækningsproblemer i hjælpeløs tilstand

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
Følg Krimi

KØBENHAVNS DOMMERVAGT (Ekstra Bladet): I stedet for at ringe efter hjælp, tændte en 42-årig mand ifølge en sigtelse kameraet på sin mobiltelefon, da hans kammerat fik åndenød.

De to havde ifølge politiet drukket og taget stoffer sammen, da den ene fik uregelmæssig vejrtrækning, der 'tydeligt indikerede, at han havde behov for lægehjælp'. Det valgte den 42-årige ifølge sigtelsen 'løbende at filme' med sin mobiltelefon, hvorefter manden afgik ved døden.

Begivenhederne udspillede sig mellem 27. januar klokken cirka 20.00 og 28. januar klokken cirka 9.45 i en lejlighed på Amager.

Lørdag formiddag blev den 42-årige ført ind i retslokale 22 i Slutterigade iført tøj fra Københavns Fængsler og udenpå skoene blå futter. Med en usikker gangart nærmest trippede han flankeret af to politibetjente henover gulvet.

Brød sammen
En tolk var tilkaldt til grundlovsforhøret. Da anklageren tog ordet for at præsentere manden for sigtelsen, brød den 42-årige sammen i gråd. Herefter fik han lov til at tale med sin beskikkede forsvarsadvokat Poul Helmuth Petersen i et tilstødende lokale. Samtalen var højlydt, og da manden atter satte sig foran dommeren havde han fået en hel køkkenrulle med til at tørre sine våde øjne.

Manden nægter sig skyldig, og han ville gerne forklare sig. Den forklaring ønskede anklageren dog ikke, at offentligheden skulle have indblik i, og hun bad dommeren om at lukke dørene.

Det protesterede både svenskerens forsvarsadvokat og Ekstra Bladets udsendte mod.

Meget knyttet til mor
Forsvareren bemærkede blandt andet, at hans klient er meget knyttet til sin mor, som forsvareren efter retsmødet skulle orientere.

- Og det er svært, når jeg så ikke må tale om, hvad der er sket herinde, lød det.

Anklageren svarede her til, at der var en kontakt med netop den sigtedes mor i forbindelse med dødsfaldet, der skulle undersøges.

Dommeren fulgte herefter begæringen og lukkede dørene, ligesom hun nedlagde navneforbud over både den afdøde og den sigtede.

Svenskeren blev fængslet i foreløbig 17 dage indtil 14. februar.

Hans forsvarer kærede varetægtsfængslingen til landsretten.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+