Politi og brandvæsen tilkaldt: Kraftig røglugt spreder sig på Rigshospitalet

Brandvæsen arbejder på at lokalisere en mulig brand på Rigshospitalet, melder politiet

Arkivfoto: Staff/Reuters
Arkivfoto: Staff/Reuters

Opdateret klokken 18.16: Politiet melder, at der var gået ild i et lysstofrør. Den lille brand er slukket, og der er ikke sket større skade.

Mandag eftermiddag er politi og brandvæsen rykket ud til Rigshospitalet i København efter meldinger om kraftig røglugt.

Hos Københavns Politi lyder meldingen, at man lige nu leder efter det sted, hvor der kan være opstået en brand.

- Klokken 16.59 får vi en anmeldelse om kraftig røglugt. Brandvæsnet leder lige nu febrilsk efter stedet, fortæller vagtchef Henrik Brix.

- Vi ved ikke meget mere, uddyber han og understreger, at hospitalet ikke er ved at brænde ned.

Ingen personer er i skrivende stund blevet evakueret.