Politi om krænkelser af mindst ti studiner: Det skal stoppes

Næste fredagsbar på Frederiksberg Campus kan få besøg af ordensmagten

Flere kvinder er blevet forulempet på Frederiksberg Campus' område. Foto: Google Street View
Flere kvinder er blevet forulempet på Frederiksberg Campus' område. Foto: Google Street View
Følg Krimi

- Vi tager det alvorligt. Det er uacceptabelt, og det skal stoppes.

Sådan lyder vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsens reaktion på de sexkrænkelser mod en række kvindelige studerende på Københavns Universitet.

De seneste to fredage er mindst ti piger ifølge Claus Thomsen, som er kontorchef for ledelsessekretariatet på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, blevet forulempet på Frederiksberg Campus - det tidligere Landbohøjskolen.

De er blevet 'råbt efter, stoppet på cykel, taget fat i og blevet antastet', lyder det i en advarsel, som er blevet sendt ud på Frederiksberg Campus' Facebook-side.

Studiner forulempet på universitetet: Vi vil røre ved dine bryster

Line er en af dem, og den 22-årige husdyrdyrvidenskabsstuderende fortæller til Ekstra Bladet, at to unge mænd greb fat i hende og gjorde seksuelle tilnærmelser til hende, da hun forrige fredag ved 21.30-tiden var på vej til fredagsbar.

Øget patruljering
Ledelsessekretariatet på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har ovenpå striben af henvendelser fra skræmte studerende kontaktet politiet i håb om, at ordensmagten vil prioritere sagen og være synlige på fakultetet.

- Vi er klar over, at det bliver fredag på fredag, og der kan blive en fredagsbar, og det skal der findes en plan for, siger Henrik Møller Jakobsen.

Noget af det, politiet blandt andet ventes at efterforske er ifølge vicepolitiinspektøren, om der er sammenfald mellem de geografiske steder, hvor sexkrænkelserne har fundet sted.

- Vi har dialog med universitetet for at finde ud af, om der er en indikation af, hvem det er, og om der er nogle handlemønstre, siger Henrik Møller Jakobsen.

Han afviser langtfra, at politiet vil patruljere forbi i området på fredag.

Anmeld det
Derudover opfordrer han alle, der er blevet krænket, til at anmelde det til politiet. Og sexkrænkelser er ikke noget nyt indsatsområde for politiet:

- Jeg var selv på arbejde under Distortion-dagene, og det er et fokusområde efter de episoder, der også har været rundt omkring i Europa, siger Henrik Møller Jakobsen med reference til blandt andet masseovergrebene nytårsnat i Køln.

- Politiet holder øjne og ører åbne, siger vicepolitiinspektøren, som tilføjer, at politiet gerne hører fra vidner eller andre med oplysninger i sagerne fra Frederiksberg Campus.

Han bifalder desuden universitetets anbefalinger om at passe på hinanden:

- Når man skal hjem, kan man følges ad og for eksempel ikke lægge sig til at sove på en bænk eller lignende.

Facebook-opslaget med advarsel.
Facebook-opslaget med advarsel.
 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.