Politi: Overfald på fængselsbetjent kan være bestilt arbejde

Politiet arbejder ud fra en teori om, at gerningsmændene fulgte efter ham, da han fik fri fra Vestre Fængsel

En fængselsbetjent blev tirsdag aften stukket ned på Nørrebro på vej fra Arbejde. (Foto: Kenneth Meyer)
En fængselsbetjent blev tirsdag aften stukket ned på Nørrebro på vej fra Arbejde. (Foto: Kenneth Meyer)

Københavns Politi undersøger, om et knivoverfald på en fængselsbetjent på Nørrebro tirsdag aften var bestilt af indsatte i Vestre Fængsel.

Politiet mener, at gerningsmændene fulgte efter betjenten, da han tirsdag forlod Vestre Fængsel, hvor han arbejder med nogle af de mest forhærdede fra bandemiljøet.

- Om de har fulgt efter ham, er noget af det, vores efterforskning går ud fra. Det er den vinkel, vi har, at de har kendskab til hans job. Og det kan være et motiv i sig selv, siger vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Brian Belling fra Bellahøj Politi.

Fængselsbetjenten blev overfaldet af to maskerede mænd, der stak ham tre gange med en kniv.

Til alt held fik han kun overfladiske snitsår.

Fængselsforbund kræver handling fra Pind efter overfald

Ifølge formanden for fængselsforbundet, Kim Østerbye, havde han en tyk jakke på, som kniven ikke så let kunne trænge igennem.

Overfaldet skete i Rantzausgade tæt på betjentens hjem. Efter overfaldet flygtede de to mænd i en grålig bil ad Skyttegade mod Griffenfeldsgade.

Fængelsbetjent stukket ned på vej fra arbejde

Det er ikke første gang, at en betjent fra Vestre Fængsel bliver overfaldet på åben gade. I juni sidste år blev en 43-årig betjent overrasket af flere maskeret gerningsmænd, som tilførte ham spark og slag og stak ham mindst gang i ballen.

Overfaldet skete mindre end 400 meter fra fængslet, mens den 43-årige var på vej hjem fra arbejde, og vidner kunne efterfølgende berette til politiet, at der blev fløjtet fra flere af de indsattes vinduer og ned på gaden i minutterne inden betjenten forlod sin arbejdsplads.

Den gang betegnede formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, overfaldet som nøje planlagt.

- Han drejer om hjørnet ved Vigerslev Allé, så springer der tre mand ud af en bil ved cykelstien og overfalder ham. Det kan de jo kun gøre, fordi der er nogle, der har fortalt dem, at han var på vej. Det er uhyre planlagt, sagde Kim Østerbye dengang.