Annonce:
Annonce:

Politi: Sexmorder kom ind igennem åben terrassedør

PENSIONISTDRAB: 16-årig dreng overraskede sovende Else Johannesen, inden han ifølge politiet voldtog og kvalte hende

Her blev 77-årige Else Johannesen dræbt. Foto:mementofoto.dk
Her blev 77-årige Else Johannesen dræbt. Foto:mementofoto.dk
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I HOLSTBRO (Ekstra Bladet): 77-årige Else Johannesen sad og sov i en lænestol i sin stue med åben terrassedør i den lune august-aften, da den dengang 15-årige KR ifølge anklagemyndigheden først sexmisbrugte hende, og siden kvalte hende med sine bare næver.

Det fremgår af den forklaring, som den nu 16-årige cirka 192 centimeter høje og ranglede dreng lige nu afgiver i Retten i Holstebro, alt imens hans mor og far sidder blandt tilhørerne og lytter til sønnens kortfattede og usammenhængende beretning.

- Jeg ved ikke, hvad jeg ville, og hvorfor jeg var i lejligheden, fortæller drengen, der i retten er flankeret af to betjente, om sommeraftenen for knap et år siden, da den ældre kvinde vågnede ved, at drengen gik ind i hendes rollator i aftenmørket.

Annonce:

Else Johannesen havde haft en veninde på besøg indtil klokken 20.15 samme aften. Hun blev fundet næste formiddag - lørdag 2. august klokken 09.50 - liggende død i sin entre af en hjemmehjælper på rutinebesøg.

Gik i panik
Den 16-årige dreng havde om aftenen bl.a. opholdt sig ved en skaterbane i Lemvig med sin lillebror og andre kammerater. I de sene aftentimer kørte han tilfældigvis forbi altanen med den åbne terrassedør i førstesals-lejligheden på Frederiksgade på sin cykel. Her kravlede han op på et rækværk, videre op på altanen og ind i Else Johannesens lejlighed.

- Jeg gik i panik, da jeg pludselig hørte, at der var nogen i lejligheden og så damen i lænestolen. Jeg lænede mig frem mod hende og ville tage fat i hendes skulder. Hun greb også fat i mig, forklarer drengen, der inden sommerferien var kommet hjem til sin familie fra et efterskoleophold med bl.a. crosskørsel på skemaet.

Ifølge drengen trak han derefter kvinden ned på gulvet. Hun var ifølge ham allerede livløs på det tidspunkt.

Annonce:

- Hvorfor trak du hendes strømpebukser og underbukser helt ned til anklerne. Der lå også en ble ved kvindens lænestol. Havde du taget den af hende?

- Det ved jeg ikke, jeg husker ikke, om hun havde ble på, siger drengen, der nægter at have haft samleje med Else Johannesen, men erkender at have onaneret i lejligheden.

Der blev senere fundet spyt og sæd på den dræbte kvinde, som ifølge drengen var livløs fra det øjeblik, han trak hende ned på gulvet.

Købte sexlegetøj
Drengen, der bar arbejdshandsker undervejs, fortæller, at han 'i refleks' havde trukket gardinerne for i lejligheden, efter at han havde trukket Else Johannesen ned på gulvet.

Han afviser at have voldtaget eller at have haft samleje med den ældre kvinde, ligesom han nægter hovedanklagen om drab. Til gengæld erkender han sig skyldig i vold med døden til følge og subsidiære anklager om tyveri af Else Johannesens pung og mastercard.

Annonce:

Efter drabet gik drengen ud af hoveddøren uden at låse efter sig og cyklede tilbage til havnen, hvor han ifølge eget udsagn sad og tænkte over, hvad der var sket.

Han tømte herefter pungen for 500 kroner og mastercard og smed den i en container, inden han cyklede hjem og købte sexlegetøj på nettet. Det fortsatte han med de næste to dage, indtil han blev anholdt i sit hjem 4. august om eftermiddagen.

Anklager Claus Benner vil i sin procedure forud for domsafsigelsen på torsdag argumentere for, at den 16-årige anbringes på en institution i mindst fem år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: