Politi sigter 57 personer for at overtræde forsamlingsforbud

Natten mellem lørdag og søndag har politiet øst for Storebælt sigtet 57 for at mødes i strid med loven

Følg Krimi

Flere steder i landet har politiet natten mellem lørdag og søndag måtte afbryde arrangementer, hvor der var forsamlet flere personer end de fem, der for tiden er tilladt.

En rundringning søndag morgen viser, at mindst 57 personer er blevet sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet. I alle tilfældene er overtrædelserne sket øst for Storebælt.

Tallet kan være højere, da det ikke er lykkedes Ritzau at træffe Københavns Vestegns Politi søndag morgen.

I København har politiet sigtet 31 personer, der var samlet i en forening på Provstevej. Det fortæller vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Se, hvordan det foregik, da politiet lukkede to fester ned i København 14. februar 2021.

Nordsjællands Politi har sigtet ni personer, der var samlet til en fest i Birkerød. Og i Odsherred endte en privat sammenkomst i et klublokale også med sigtelser til de 17 personer, der var til stede.

Ingen af politikredsene på Bornholm, Fyn eller Jylland melder om sigtelser i forbindelse med forsamlingsforbuddet.

Hos Østjyllands Politi har man dog standset en forsamling på 14 personer i Aarhus, og der vil i løbet af søndagen blive taget stilling til, hvorvidt der skal rejses sigtelser i sagen.

De 57 sigtede personer kan nu se frem til at modtage en bøde på 2500 kroner hver for at have overtrådt forsamlingsforbuddet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive