Politi: Stjal venindes mobil og gennemtæskede to andre

Gerningsmand slog og bankede kvindes hoved ned i bil, så hun mistede bevidstheden

En mand kræves varetægtsfængslet for grov vold mod to kvinder på gaden i Randers. Foto: Ernst van Norde
En mand kræves varetægtsfængslet for grov vold mod to kvinder på gaden i Randers. Foto: Ernst van Norde
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En 30-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold mod to kvinder på gaden i Randers.

Ifølge sigtelsen kravlede han lørdag aften igennem vinduet til en kvindelig bekendt, hvorefter han stjal hendes mobiltelefon. 

To kvinder på 23 og 26 år, der tilfældigvis kom forbi, ville hjælpe kvinden, og det fik ifølge politiet manden til at se rødt.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge sigtelsen løb han efter kvinderne for at slå den ene med knytnæveslag i hovedet og banke hendes hoved ned i en bil, så hun kortvarigt mistede bevidstheden.

Den anden sparkede han ifølge sigtelsen i hovedet og på kroppen flere gange.

Overfaldet skete lørdag omkring kl. 19.40 ud for en lejlighed på Søren Møllers Gade i Randers, og gerningsmanden flygtede ifølge politiet efterfølgende i en bil.

Søndag foretog en patrulje fra Nordjyllands Politi så en anholdelse af den 30-årige mand, som politiet altså mener er identisk med overfaldsmanden.

Han fremstilles klokken 13.00 ved Retten i Randers.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker i skrivende stund ikke at oplyse yderligere i sagen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind