Politiaktion i Mjølnerparken i nat

Politiet rykkede talstærkt ud, da mand flygtede fra stedet. En person anholdt

Her trænger politiet ind i en kælder i Mjølnerparken (video: Kenneth Meyer)
Følg Krimi

Politiet rykkede i nat talstærkt ud i Mjølnerparken på Nørrebro, efter en person udviste mistænkelig adfærd.

En borger tippede omkring midnat politiet om, at der gik en mand rundt i området iklædt camouflagetøj.

En politipatrulje kom kort efter til stedet, og da patruljen så manden, flygtede han pludseligt fra stedet.

- Da vi i øjeblikket har meget disponibel mandskab til rådighed, var vi hurtigt talstærkt på stedet, så vi fik hurtigt fat i ham, og vi skal nu finde ud af, hvorfor han havde travlt med at komme væk, siger Københavns Politis centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var politiet tilstede med omkring 50 betjente, og politiets aktionsstyrke deltog også i aktionen.

Tæt på Omar: Drak, røg hash - og svor troskab til Islamisk Stat

Politiet afspærrede kortvarigt et område af Mjølnerparken og ransagede ifølge Ekstra Bladets oplysninger bl.a. en kælder i bebyggelsen for at undersøge, om manden eventuelt har smidt noget fra sig.

Foreløbig har politiet ikke fundet noget, og der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem nattens aktion og weekendens terrorangreb, oplyser politiet.

Ven af Omar: De er selv ude om det - det var selvforskyldt

Terrorangreb: Mistænkte medgerningsmænd godt kendt af politiet

Aktionen kommer natten efter, at to yngre mænd blev varetægtsfængslet i ti dage for at hjælpe den terrormistænkte Omar El-Hussein.

De to mænd blev søndag anholdt efter ransagninger i bl.a. Mjølnerparken, hvor den terrormistænkte Omar El-Hussein blev set i timerne efter det første terrorangreb mod Krudttønden lørdag eftermiddag.


Sådan så det ud i Mjølnerparken i nat (video: Kenneth Meyer)

Har du kendskab til sagen - eller kender du Omar eller de andre involverede - så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time