Politichef om øget fotovogns-indsats: Ikke nogen klapjagt

Politiet er markant bagud med måltalene for deres 100 ATK-fotovogne. Men det vil ikke medføre nogen klapjagt på bilisterne, at politiet skal prioritere området højere den sidste halvdel af 2015, hvis de skal nå at indfri målene, siger chef i Rigspolitiet

I februar blev en fotovogn filmet, mens den kørte for hurtigt i Limfjordstunnelen

Som Ekstra Bladet kan fortælle i dag, kommer danske bilister i den sidste halvdel af 2015 til at opleve markant flere fotovogne i hele landet, da politiet er bagud med de såkaldte måltal for deres 100 fotovogne.

Fotovogne skulle være en pengemaskine

Hos Rigspolitiet, der har fastsat måletimerne for fotovognene, mener man ikke, at der nu bliver tale om nogen klapjagt på bilisterne, selvom politikredsene er langt bagefter deres måltal.

Politiet er bagud: Nu slår fotovognene til

- Flere politikredse svarer, at de kommer til at prioritere ATK-vogne mere nu det sidste halve år grundet måltalene. Bliver det ikke form for klapjagt på bilisterne?

- Nej, sådan ser jeg det ikke. Jeg er sikker på, at politikredsene tilrettelægger indsatsen til størst mulig gavn for trafiksikkerheden, siger Centerchef Thorkild Steen Jensen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Han er samtidig ikke sikker på, om målene bliver helt indfriet.

- Det er svært at sige. Der er stadig et halvt år tilbage, men det kommer selvfølgelig også meget an på blandt andet bevogtningen i København. Målet er stadig, at kredsene skal nå tallene, men det er ikke sikkert, at de gør det, siger Centerchef Thorkild Steen Jensen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Sådan kan en
Sådan kan en "fotovogn" også se ud. I de nye fotovogne kan måler og kamera flyttes ud - og fotovognen gemmes af vejen
 

Høj fart: Vejarbejderne frygter for livet

Ligesom politikredsene forklarer han de lave måltal med sikkerhedstilstanden i Danmark efter terrorangrebet og de it-problemer der har været.

Fakta

Politiet fik i starten af året tilført 75 af de såkaldte ATK-vogne udover de 25 eksisterende, hvilket har skabt stor debat blandt danskerne.

De er blevet fordelt til landets 12 politikredse alt afhængig af antal uheld, befolkningstal og kørte kilometer.

Hvis målene fra Rigspolitiet skal indfries, så skal hver fotovogn have målt fartbøller på vejene i 1000 timer om året.

Måltalene bliver opgjort på baggrund af reelle timer, hvor fotovognen har målt bilisterne. Hvis politiet har været ude på vejene i deres fotovogne, uden at det teknisk virkede, så er de brugte timer altså ikke talt med.

Han svarer dog ikke på, hvad der konkret sker, hvis ikke målene bliver indfriet.

- Når der opstår uforudsete ting, vil det selvfølgelig have en betydning for målopfyldelsen – herunder at målet evt. ikke bliver opfyldt. Rigspolitiet og politikredsene er løbende i dialog om, hvor langt vi er, og hvordan vi følger op. Det vil vi også være ved årets udgang.

- Hvorfor have målene?

- Det er jo altid godt at have noget at styre efter. Der findes ikke mange virksomheder, som ikke arbejder med pejlemærker, målsætninger og mål. Men det er kredsene, som hver i sær må prioritere arbejdet ud fra en helhedsbetragtning. Det kan vi ikke gøre.

- Er det i orden over for danske bilister, at der bliver sat så markant ind i en given periode i stedet for at det fordeles jævnt?

- Politikredsene justerer deres planlægning, når der sker noget uforudset – og jeg er sikker på, at indsatsen bliver spredt, hvor det giver mest effekt. Det er utrolig vigtigt at holde fast i, at hvis farten holdes nede, så får vi også nedbragt antallet af ulykker. Det er formålet med det hele, siger han.