Politiet: 21-årig mand ramt af flere skud

Politiet i Østjylland sætter skyderiet i forbindelse med en bandekonflikt i det vestlige Aarhus

Følg Krimi

En 21-årig mand er indlagt på hospitalet i Aarhus efter at være blevet ramt af flere skud natten til mandag.

Det oplyser vicepolitiinspektør Jeppe James Olsen til Ekstra Bladet.

- Klokken 00.15 får vi en anmeldelse om, at en person er blevet skudt, siger vicepolitiinspektøren og tilføjer, at den unge mand er ramt af flere skud i underkroppen.

- Han er uden for livsfare, men får behandling på hospitalet.

Politiet er tidligt mandag morgen fortsat i gang med efterforskningen på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.

Vicepolitiinspektør Jeppe James Olsen kobler skyderiet sammen med den verserende bandekonflikt i området.

- Vi arbejder med en teori om, at det skyldes en intern konflikt i bandemiljøet i Aarhus Vest, siger han.

En beboer i Brabrand oplyser til Ekstra Bladet, at han i alt hørte tre skud blive affyret. Det antal ønsker politiet ikke at bekræfte.

- Men det er i den størrelsesorden, siger vicepolitiinspektør Jeppe James Olsen.

Den 21-årige mand er fra lokalområdet. Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, oplyser politiet.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der måtte have set eller hørt noget ved Edwin Rahrs Vej ved midnatstid. Oplysninger til politiet kan gives på telefon 114.

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller