Politiet advarer efter uheld ved Storstrømsbroen: Find en anden rute

Grundet et færdselsuheld tæt ved Storstrømsbroen anbefalede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at man fandt en anden rute. Der er nu ryddet op efter uheldet

Efter et trafikuheld på den nordlige del af Falster nær Storstrømsbroen lørdag sen eftermiddag opfordrede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til, at bilister fandt alternative ruter.

Det oplyste de på Twitter.

'Storstrømsbroen - Nordfalster. Der er sket et færdselsuheld tæt ved Broen. Der kan være trafikale problemer så find om muligt alternativ rute,' skrev de.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Klokken 19.10 oplyser politiet på det sociale medie, at der nu er blevet ryddet op efter uheldet.

Der var ingen tilskadekomne i uheldet. Bilens fører er dog blevet kørt til tjek på skadestuen.