Annonce:
Annonce:

Politiet advarer: Fem uheld på samme motorvej

På grund af glatte veje er mange kørt galt i løbet af natten 

Annonce:
Følg Krimi

Mellem mandag aften og tirsdag morgen er der sket i alt fem uheld på E45 på strækningen mellem Skanderborg og Christiansfeld, senest ved afkørslen Skanderborg Nord.

Det er voldsomt mange uheld på kort tid, fortæller Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet. Der er tale om glatføreuheld, hvor flere biler enten er væltet om på siden eller er kørt i grøften. Der er ingen tilskadekomne ved nogen af uheldene, en enkelt person er dog blevet kørt til tjek på sygehuset.

Både politiet og DMI opfordrer bilister til at være særdeles opmærksomme i trafikken tirsdag morgen.

- Det er ret mange uheld på kort tid, så man skal køre forsigtigt, siger vagthavende Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Giftigt vejr
DMI forklarer, at de glatte veje skyldes en 'giftig kombination'.

Annonce:

- Der har været en kombination af byger med slud, tøsne og hagl, og så har der været opklaringer ind i mellem bygerne. Det giver problemer, fordi vejene bliver våde, så klarer det op og fryser pludselig til is. Det er svært at salte sig ud af, siger vagthavende metrolog, Frank Nielsen.

- Man skal ikke lade sig snyde af termometret i sin bil, for det kan sagtens være glat, selvom den viser plusgrader. Det er en meget giftig kombination, siger han.

DMI oplyser, at vejret med glatte veje vil fortsætte hen af morgenen og frem til omkring klokken ni. De forventer, at det samme vejr vil vise sig onsdag.

Uheld i hele landet
Der er også sket uheld på andre motorveje i løbet af natten og den tidlige morgen som følge af glatte veje. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de har haft fire uheld - tre på Sønderjyske Motorvej og et på Sønderborg Motorvejen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser ligeledes til Ekstra Bladet, at der er sket i alt tre uheld i deres kreds - to på Sydmotorvejen og et på landevejen mellem Næstved og Slagelse.

Nordjyllands Politi oplyser på Twitter, at der også på E39 er sket to uheld som følge af glatte veje.

Midt- og Vestjyllands Politi har også haft et enkelt uheld.

De øvrige politikredse i landet oplyser tidligt tirsdag morgen til Ekstra Bladet, at de indtil videre ikke har været plaget af uheld som følge af glatføre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: