Politiet advarer: I når ikke længere end lufthavnen

Skylder man mønt til kongens foged, når man formentlig ikke langt, hvis man har planer om en tur sydpå, lyder advarslen

Ikke alle får lov til at passerer sikkerhedstjekket i lufthavnen denne sommer. Foto: Henning Hjorth
Ikke alle får lov til at passerer sikkerhedstjekket i lufthavnen denne sommer. Foto: Henning Hjorth
Følg Krimi

Sommeren står for døren.

Det betyder, at rejselystne danskere igen vil valfarte på ferie til varmere himmelstrøj. Men det er ikke sikkert, at alle overhovedet kommer om bord på flyet.

En bestemt gruppe kan nemlig blive afvist i lufthavnen, melder politiet.

'Hvis du skylder i fogedretten, risikerer du ikke at få lov at rejse. Så en opfordring herfra: Få orden på sagerne', skriver Københavns Politi på Twitter.

Har man en sag i fogedretten, kan man blive anholdt i lufthavn, hvis der er afsagt en kendelse om, at politiet kan anholde én. Kendelsen afsiges, hvis man ikke har reageret på indkaldelse til at møde op i fogedretten.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Ny aftale
Udmeldingen fra politiet kommer samtidig med, at et politisk flertal netop har indgået en aftale, som skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige. Det oplyste Skatteministeriet mandag i en pressemeddelelse.

Politiets udmelding har dog intet at gøre med den nye aftale, bekræfter Skatteministeriet over for Ekstra Bladet.

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. Den skal sikre, at eksempelvis gælden fra skattegæld og politibøder nedbringes.

- Alle er gået til opgaven med en fælles forståelse af, at det grundlæggende er uholdbart, at så mange danskere ikke har betalt, hvad de skylder til fællesskabet. Men også af, at der er mennesker, som har brug for en håndsrækning for ikke at hænge fast i en gældsspiral, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen.

Omkring hver femte dansker har gæld til det offentlige. Det kan være i form af ubetalte skatter, bøder, underholdsbidrag og forsyningsafgifter.

Skylder 145 milliarder
Den samlede gæld for borgere og virksomheder løb ved udgangen af 2021 op i 145 milliarder kroner. Men selve kursværdien, altså gældens reelle værdi baseret på skyldnernes betalingsevne, var på cirka 35 milliarder kroner.

Konkret betyder aftalen, at Gældsstyrelsen får udvidede muligheder for at inddrage en del af gælden fra skyldneres lønudbetalinger. Det vil ske via et automatisk træk i lønindkomsten, før den udbetales. Det gælder også personer med de laveste indkomster.

Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af det offentlige. Og hidtil har ovenstående ikke været muligt for Gældsstyrelsen, kun på visse gældsposter.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
BREAKINGBREAKING
Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind