Ved du noget, eller har du haft oplevelser med nærgående guldsælgere - eller lignende - på de danske vejstrækninger, så kontakt os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk
Udenlandske svindlere - typisk romaer - prøver at standse bilister på motorvejen. Nogle gange simulerer de, at deres bil er gået i stykker. Samtidig vil de sælge dig det såkaldte 'sigøjnerguld' - eller de afleder din opmærksomhed og bestjæler dig.
I flere politikredse har politiet i dag udsendt advarsler via Twitter - det skriver lokalavisen.dk.
I følge mediet har politiet svært ved at slå ned på svindlen, da plattenslagerne hurtigt og hele tiden skifter position.
Typisk holder de nødsporet, eller ved op- og nedkørsler samt rastepladser.
Politiet opfordrer til, at man ikke standser, eller indgår forhandlinger med platuglerne. I stedet skal politiet kontaktes, og det kan gøres på 114.
I weekenden blev en tysk familie udsat for røveri ved højlys dag på en p-plads ved Broager i Sønderjylland.
Familie rystet efter voldsomt røveri på rasteplads
- Vi leder videre efter gerningsmændene, lyder det fra vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Røveriet mod den tyske familie, der er på ferie i Danmark, fandt sted søndag middag.
Familien var holdt ind på rastepladsen på Brovej for at skifte tøj på deres to mindre-årige børn.
Pludselig truede to mænd dem med en kniv. Familiens ejendele - blandt andet kufferter - blev stjålet.
Ifølge familien deltog fem mand i røveriet. Familien mener, at der er tale om østeuropæere. De flygtede fra stedet i en sølvfarvet Opel Astra på danske nummerplader.
Bilen kørte mod Broager.
Politiet efterlyser vidner, der kan have set noget i forbindelse med selve røveriet eller flugten.
Mændene beskrives af familien som værende mellem 20 og 30 år.