Politiet advarer mod ny kriminalitet: Plyndrer cyklister, der holder for rødt

To rumænere på 14 og 20 mistænkes for omfattende tasketyverier fra cyklister i København

Hold tasken surret fast til cyklen, rådet politiet. 38 cyklister i København er blevet plyndret på fem dage, når de holder for rødt lys. Foto: Mik Eskestad
Hold tasken surret fast til cyklen, rådet politiet. 38 cyklister i København er blevet plyndret på fem dage, når de holder for rødt lys. Foto: Mik Eskestad
Følg Krimi

Har du været udsat for tyveri fra cyklen? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

En ny form for kriminalitet er de seneste fem dage gået ud over 38 cyklister i Københavns centrum:

Når cyklisterne holder for rødt lys, cykler en tyv op bagfra og stjæler tasken fra cykelkurven eller bagagebæren.

Udbyttet har været både computere, mobiltelefoner og kontanter for adskillige tusinde kroner.

Nu håber Københavns politi, at der er sat en stopper for den nye trend.

Ved en målrettet aktion i morges anholdt politiet to rumænere på 14 og 20 år, der mistænkes for at stå bag de mange tyverier mod cyklisterne.

Civile betjente spottede de to rumænere, der kørte rundt på to stjålne cykler, og politiet skyggede dem.

Stjal taske foran øjnene af politiet
Tre gange forsøgte rumænerne, mens politiet så på, at stjæle tasker fra cyklister, der holdt for rødt lys. Men tyverierne mislykkedes, fordi cyklisterne havde snurret taskernes stropper rundt om for eksempel sadelstangen.

Men i et tilfælde lykkedes det rumænerne at stjæle en taske fra en kvindelig cyklist med værdier for 7000, blandt andet mobiltelefon og pung. Derefter klappede håndjernene på rumænerne klokken 10 i formiddags i Vendersgade.

- Foreløbig sigter vi rumænerne for de fire forhold, der blev begået i morgentimerne. Den 14-årige vil efter afhøring bliver overgivet til de sociale myndigheder, mens vi vil begære den 20-årige varetægtsfængslet i dommervagten, siger politikommissær Ove Randrup, Station City.

Lige nu leder politiet efter rumænernes opholdssted i håbet om, at politiet kan finde tyvekoster fra andre af de 38 tyverier, der er sket i ugens løb.

Bestjålet på vej på arbejde
- Det er mest gået ud over kvindelige cyklister. Det er typisk personer, der har været på vej på arbejde i morgentimerne, som har fået stjålet deres tasker. Tyverierne er alle sket i området omkring Rådhuspladsen og indre by som Nørreport og Vesterport, siger Ove Randrup.

- Vores råd er, at man sørger for at fastgøre sin taske til cyklen, så den ikke lige er til at fiske op, siger Ove Randrup.

Da politiet i morges sendte civile betjente på gaden kiggede de efter personer, der passede på signalementet af 'cykel-tyvene' og som havde en adfærd, der lignende de andre tyverier. Det gav pote, da de to rumænere blev opdaget.

De sad og observerede mod forbipasserende cyklister, og politiet kunne se, at de flere gange fulgte efter potentielle ofre for at slå til, når cyklisterne stoppede for rødt lys.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?