Fredag morgen advarede Rigspolitiet mod en bestemt type svindel-sms'er, som lige nu er i omløb.
Det er bestemt ikke første gang, danskerne kan opleve at modtage falske sms'er. Ofte er der tale om forskellige forsøg på at lokke enten et klik eller oplysninger ud af danskerne.
I dette tilfælde udgiver bagmændene sig for at være fra Digitaliseringsstyrelsen, som måske kan snyde nogen til at tro, at den er god nok.
Men selvom sms'en afsluttes med 'Digitaliseringsstyrelsen NetsDK' er de altså ikke afsender. På samme måde er beskeden om, at dit NemID er låst også falsk.
- Klik ikke på linket, lyder advarslen fra Rigspolitiet.
Svindlere på spil igen: Vil have dit NemId med denne sms
Nets advarede
Tidligere har fupmagere forsøgt at lokke fortrolige oplysninger ud af danskerne. Her var det Nets, som var nødt til at gå ud at advare mod svindelnummeret. I juli måned spredtes en sms med ordlyden:
'Din konto blev blokeret. Bekræft dine detaljer til at fjerne blokeringen, hvis ikke du vil få et nyt nøglekort i 3 uger.'