Politiet bekræfter: Lig fundet i skov

Vestegnens Politi bekræfter nu, at man har fundet liget af en 25-årig mand i Vestskoven i Albertslund

Her bærer teknikere liget af den 25-årige væk. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Kender du til sagen? Tip os på 1224@eb.dk/sms til 1224 (koster alm. smstakst)

Vestegnens Politi har tirsdag eftermiddag været massivt tilstede i et skovområde mellem Ballerup og Albertslund.

Ekstra Bladet har tidligere kunnet fortælle, at tilstedeværelsen skyldes fundet af en død, og nu bekræfter politiet, at man har fundet liget af en 25-årig mand.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at den 25-årige mand, som siden i går har været efterlyst i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse og vold, er fundet dræbt i det grønne område.

Fundet af den 25-årige er sket i sammenhæng med de ransagninger, som politiet i går gjorde i Ballerup og andre steder på Vestegnen.

Den 25-årige sættes i forbindelse med rockergruppen Satudarah. Hans pårørende er underrettet. 

Efterlyser vidner
- Vi efterforsker sagen som drab og i den forbindelse søger vi vidner, der inden for den sidste uge, har set mistænkelig aktivitet i området omkring Orchidevej i Albertslund og omkring Hedeparken 179 i Ballerup, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Mystisk rocker-sag: Her fjerner de den døde

I forbindelse med politiets aktion i går i Ballerup blev to personer anholdt natten til i dag. De er her til formiddag blevet fremstillet bag dobbeltlukkede døre i Retten i Glostrup, hvor de af en dommer er blevet fængslet i fire uger.

På grund af de dobbeltlukkede døre er politiet afskåret fra at oplyse hvad de to mænd er sigtet for og på hvilket grundlag de er blevet varetægtsfængslet.

To Satudarah-rockere kidnappet, den ene er sporløst forsvundet

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der dog tale om sigtelser vedrørende drab og medvirken til samme.

Politiet oplyser samtidigt i pressemeddelelsen, at de to sigtets i en sag om frihedsberøvelse og mishandling. Politiet er dog på nuværende tidspunkt afskåret fra at komme med flere detaljer i efterforskningen af hensyn til sagens efterforskning.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.