Politiet efter torso-fund: Denne gamle drabssag kigger vi på

Drabschef Jens Møller fortæller, at man har andre drabssager med i efterforskningen af Kim Walls død

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Den 30-årige Kim Wall blev parteret, inden hun blev smidt i vandet. Det har Københavns Politi offentliggjort onsdag morgen, efter de mandag fandt et lig uden hoved, ben og arme.

Politiet er lige nu i gang med en massiv efterforskning, og i forbindelse med den kigger politiet på gamle drabssager.

- Det er klart, at vi genopfrisker, hvad der måtte være af gamle sager. Helt konkret har vi en sag fra 1987, hvor en japansk turists torso blev fundet i Københavns havn, og sådan gør vi helt standard i drabssager, lød det fra drabschef, Jens Møller, under pressemødet.

I 1986 fandt en taxachauffør en sort plasticpose i vandet ved Islands Brygge i København, der viste sig at indeholde underkroppen og benene af en kvinde.

LÆS HELE HISTORIEN I EKSTRA BLADET +

U-bådens historiske spor: Parterings-gåden, der aldrig blev opklaret

Flere dage senere blev endnu en plasticpose med overkroppen og armene fra samme kvinde fundet i vandet ved Christianshavns Kanal, mens hovedet blev fundet yderligere nogle dage senere. Hun blev identificeret tilbage i 1987, og der var tale om en japansk turist.

Jens Møller fortæller i sagen om Kim Wall, at torsoen havde skader, som tyder på, at nogen har forsøgt at presse luft ud af kroppen, så den gik til bunds og ikke flød på vandet. Desuden var der spændt metal fast til kroppen.

Politiet leder stadig efter de øvrige dele af Kim Walls lig i Køge Bugt, og de får onsdag hjælp af Beredskabsstyrelsen til at lede.

Jens Møller fortæller, at selvom man har fundet noget, der ligner skader på liget, så kan man ikke komme nærmere ind på, hvordan Kim Wall er død.

- Vi har ikke nogen klar dødsårsag endnu, vi har kun fået en foreløbig melding fra retsmedicinerne, siger han.

Verden går i breaking over dansk ubådssag

Politi: Liget af Kim Wall var forsøgt tvunget til bunds

Kims familie: Vi kan ikke overskue katastrofen