Siden i morges har Sydøstjyllands Politi efterforsket en 'mistænkelig hændelse' i Kolding midtby.
Nu skriver politikredsen, at hændelsen var et voldeligt sammenstød, hvor de fandt en 26-årig mand hårdt såret. Manden er efterfølgende blevet erklæret død på Kolding Sygehus.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
I forbindelsen med fundet af den 26-årige mand har politiet været massivt til stede, hvor de har gennemført en intensiv efterforskning med både teknikere og hundepatruljer.
Der er ligeledes blevet indsamlet videoovervågning og afhørt vidner.
For nuværende er der ikke foretaget anholdelser i sagen, men efterforskningen fortsætter. Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere oplysninger til offentligheden.
Mandens pårørende er underrettet.
Ekstra Bladet følger sagen ...