Politiet efterforsker voldtægt i fængsel

Fængselsforbundet er stærkt bekymret for forholdende i de danske fængsler

Det var i Nyborg Statsfængsel, at en indsat er blevet voldtaget. 
Foto: Tim Kildeborg Jensen
Det var i Nyborg Statsfængsel, at en indsat er blevet voldtaget. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fyns Politi efterforsker nu en voldtægt i Nyborg Statsfængsel, oplyser Sunniva Pedersen-Reng, kommunikationskonsulent, Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Den pågældende episode udspandt sig forrige weekend - altså 29. februar/1. marts:

- Den er under efterforskning. Der er pt ingen sigtede i sagen, lyder det kortfattet fra kommunikationskonsulenten.

Hun vil dermed ikke oplyse om hvor, under hvilke omstændigheder eller om der var en eller flere gerningsmænd til overgrebet.

Fyns Politi har ikke af egen drift oplyst om sagen. Der imod er det Fængselsforbundet, der i et blev om de alarmerende forhold i landets fængsler fortæller, at den pågældende voldtægt fandt sted:

'Generelt oplever vi, at situationen er presset. Det gælder også sikkerheden internt mellem de indsatte. Stærke fanger overfalder og udnytter svage fanger.

Så sent som i den seneste weekend blev en indsat groft voldtaget af medfanger i Nyborg Fængsel, og der var et større slagsmål med knivstikkeri i Enner Mark Fængsel', lyder det i brevet, som Fængselsforbundet har sendt til Til Justitsminister, Nick Hækkerup, og Folketingets Retsudvalg.

Opfordrer til politisk handling
I brevet opfordrer Fængselsforbundet til politisk handling for at sikre et anstændigt arbejdsmiljø og trygge rammer for de ansatte og indsatte i Kriminalforsorgen, fordi man står i en situation med færre fængselsbetjente og flere indsatte.

Fængselsforbundet er stærkt bekymret for situationen:

Det var målet med flerårsaftalen i 2017 at styrke forholdene i fængslerne. Alligevel går udviklingen i den modsatte retning. Fængsler og arresthuse er præget af overbelægning, personalemangel og dårligt arbejdsmiljø.

Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse har siden 2017 ligget på 100 procent. Det vil sige, at alle celler i fængsler og arresthuse konstant har været i brug i over to år i træk.

Det er ikke muligt at genåbne pladser i lukkede fængsler og arresthuse, eftersom der ikke er mandskab til at betjente dem. Til trods for flerårsaftalens mål om at øge bemandingen bliver antallet af fængselsbetjente nemlig ved med at falde. Alene siden 2017 er der forsvundet 200 betjente.

For at få den basale drift til at køre er der derfor skåret helt ind til benet, og vagtplanerne hænger kun sammen med brug af overarbejde – herunder pålagt overarbejde, hvor fængselsbetjentene beordres på arbejde, lyder det i brevet.