Politiet efterlyser 16-årige Bianca: Har været væk i flere timer

Sydjyllands Politi efterlyser den 16-årige pige Bianca Andersen, der har været væk siden klokken 14

Opdateret klokken 22.07: Politiet melder, at Bianca er fundet i god behold

Har du set Bianca?

Den 16-årige pige har været væk siden klokken 14, da hun forlod sin adresse i Brørup. Siden da har ingen set hende, og derfor beder politiet nu om hjælp.

Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi, der oplyser, at familien og kæresten er bekymrede for hende.

- Hun har tidligere været trist, men kæresten og familien kender ikke hendes tilstand lige nu. Derfor vil vi hellere være på den sikre side og efterlyse hende, så vi forhåbentlig hurtigt finder ud af, at hun har det godt, siger vagtchef Henrik Sønderskov til Ekstra Bladet.

Hvis du har set Bianca, så beder politiet dig om at ringe 114