Politiet efterlyser 42-årige Jimmi

Jimmi Steffen Lillelund bliver nu efterlyst af Midt- og Vestsjællands Politi

Jimmi Steffen Lillelund efterlyses nu af politiet. Politifoto
Jimmi Steffen Lillelund efterlyses nu af politiet. Politifoto

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde den 42-årige mand Jimmi Steffen Lillelund, der har været savnet siden 30. april.

Han blev sidst set 30. april klokken 15, da han ville køre fra sit opholdssted i Gundsømagle nord for Roskilde til Haveforeningen Ishøjgård i Ishøj.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har fundet mandens bil ved Haveforeningen Ishøjgård, hvori de fandt personlige effekter. De er nu i gang med at undersøge de områder, hvor de mener, han kan færdes.

Oplysninger om den savnede mand rettes til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 46 35 14 48 eller 114.