Opdateret: To er nu anholdt i sagen.
27-årig mand kom galt afsted, da han blev overfaldet af otte til ti personer natten til onsdag. Det skete i Teaterstræde i Allinge.
Det skriver Bornholms Politi i døgnrapporten.
Efter overfaldet blev politi- og redningsfolk kaldt til stedet, hvorefter den 27-årig blev kørt til sygehuset.
- Den 27-årig mand blev tildelt flere slag og spark, hvorefter gerningspersonerne forlod stedet mod Kirkepladsen og herefter videre til Sandvig.
- Vi kan ikke komme nærmere den forurettedes tilstand, skriver politiet i døgnrapporten.
Hvis man har set noget eller ligger inde med videoovervågning, bedes man kontakte politiet på telefon 114.