Hvis du har set et overfald, der blev begået på Stoholm Banegård onsdag 4. januar 2023 omkring 11.50, vil politiet meget gerne i kontakt med dig.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De søger nemlig vidner til en voldsepisode, hvor en mandlig rejsende blev overfaldet med knytnæveslag i nakken.
Overfaldspersonen ankom i bil og forlod ligeledes banegården i bil efter episoden.
Offeret har fortalt politiet, at der var flere personer i nærheden, der muligvis har set overfaldet, hvorfor politiet nu efterlyser vidner.
Hvis du har set overfaldet, så kan politiet kontaktes på telefon 114. Her efterspørger de, at du oplyser journalnummer 4100-73241-00013-23, når du henvender dig.