Politiet fængsler mand for drabsforsøg i Gladsaxe

En 23-årig mand er sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i 27 dage. Politiet sætter ham i forbindelse med brændbare væsker under en bil, hvor en rocker angiveligt var målet

Politiet og EOD undersøgte den mistænkelige genstand under en BMW, der skulle vise sig at være brandbar væske.
Følg Krimi

Fundet af en mistænkelig genstand, hvor en 51-årig bandidos rocker angiveligt var målet, afstedkom en omfattende politiaktion ved Gyngemose Parkvej i Gladsaxe 16. januar i år.

Den mistænkelige genstand under mandens parkerede BMW i midten af januar indeholdt ikke sprængstoffer, men brændbare væsker, har politiets undersøgelser vist.

Det var efter alt at dømme meningen, at rockeren skulle brænde op.

Sprængstofkyndige har siden klarlagt, at genstanden indeholdt brændbare væsker og kunne udvikle ild øjeblikkeligt med potentiale til at skade en person alvorligt.

Nu har politiet valgt at sigte og varetægtsfængsle en 23-årig mand, som Københavns Vestegns Politi sætter i forbindelse med sagen. Han blev anholdt i København, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Han sigtes for drabsforsøg og blev lørdag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Politiet og EOD undersøger den mistænkelige genstand under en BMW, der skulle vise sig at være brandbar væske. Foto: Kenneth Meyer
Politiet og EOD undersøger den mistænkelige genstand under en BMW, der skulle vise sig at være brandbar væske. Foto: Kenneth Meyer
 

Dommeren besluttede, at retsmødet skulle holdes for lukkede døre, og derfor kan politiet ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

'Københavns Vestegns Politi efterforskning, som nu fortsætter, indikerer, at hændelsen var en del af en konflikt mellem grupperinger i rocker- og bandemiljøet', skriver politiet i en pressemeddelelsen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger efterforskes episoden som et led i den verserende væbnede konflikt mellem Bandidos og NNV-banden, der hører til i Københavns Nordvest-kvarter.

En strid, som kulminerede 2. januar, da 38-årige Cem Kaplan fra NNV blev skudt og dræbt i Hillerød. NNV's krigsminister blev også skudsåret under attentatet, hvilket fik konflikten til at ulme.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby