Politiet fanger museums-tyve

To personer er anholdt for tyveri af tre stole på Vendsyssel Kunstmuseum

Der har lørdag været et indbrud på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring i Nordjylland, hvor tre personer blev set løbe fra stedet.

Begge personer blev kort efter fundet og anholdt af politiet på Vestbanegade i Hjørring.

På Twitter oplyser politiet, at de to personer blev set smide tre læderstole i en sort Peugeot 206, hvorefter de kørte fra stedet i høj fart.

Bilen blev efterfølgende blevet fundet i en rundkørsel på Vestbanegade i Hjørring, hvor de to personer kort efter blev anholdt. Stolene blev ligeledes fundet igen.

De to anholdte transporteres til Aalborg, hvor efterforskningen fortsætter, oplyser Nordjyllands Politi.