Politiet går ind i sagen om Grimhøjmoskeen

Østjyllands Politi meddeler på Twitter, at de nu vil undersøge, om Grimhøj-imamens udtalelser er strafbare

Politiet går ind i sagen om Grimhøjmoskeen

Se interview med formand for Grimhøj-moskeen, Oussama El Saadi, fra marts 2015 hvor moskeen var i mediernes søgelys, fordi to unge fra moskeen var rejst til Syrien for at deltage i krigen. (Video: Ernst Van Norde)

Østjyllands Politi vil nu undersøge, om imamen fra Grimhøjmoskeen kan straffes for sine udtalelser. Det sker efter, at TV2 gennem skjult kamera har filmet imamen Abu Bilal, mens han underviser kvinder om islams voldsomme straffe for utroskab.

- Vedr. klip fra Grimhøjmoskeen vil vi nu undersøge udtalelserne nærmere og vurdere, om der er tale om strafbart forhold, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Østjyllands Politi.

Medie: Grimhøj-imam underviser muslimer om stening og pisk

- Hvis en ægteskabsbryder, enten mand eller kvinde, begår hor, så er deres blod halal, og de skal dræbes ved stening. Hvis hun er jomfru, så er straffen piskeslag, forklarer Abu Bilal blandt andet på optagelserne.

Sagen har dagen igennem skabt røre blandt politikere, hvor blandt andet Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti udtaler, at moskeen bør lukkes.

- Det er en salafistisk moské, og det betyder, at de ideologisk er i familie med al-Qaeda og Islamisk Stat. De går også ind for kalifat og sharialovgivning. Derfor er det på tide, vi lukker den, siger Naser Khader til Ritzau.

DF: Grimhøjmoskeen skal forbydes!

S: Tålmodigheden med Grimhøjmoskéen er opbrugt

Røde partier vil forstokket islam-undervisning til livs

Naser Khader: Nu skal Grimhøjmoskéen lukke